Få medlemsfordele i
Lån & Spar

Som medlem er du med til at eje Lån & Spar. Og det giver en række fordele – naturligvis.

Forbundet Kommunikation og Sprog er en af de mere end 50 faglige organisationer, der er med til at eje Lån & Spar. Og derfor kan du som medlem få adgang til en række fordele i banken – bl.a. Danmarks højeste rente på lønkontoen. Det skal nemlig betale sig at være en del af et godt fællesskab.

Du får 5% i rente på din lønkonto

I Lån & Spar kan du få Danmarks bedste lønkonto med hele 5% i rente – normalt får man slet ikke renter på sin lønkonto. Rigtig mange medlemmer benytter sig allerede af denne gode fordel.

  • Danmarks bedste lønkonto: 5% på de første 50.000 kr. på kontoen. Fra 50.000-500.000 kr. er renten 1,5% - for alt derover er renten 2,5%.

  • Studiekonto: 5% på de første 20.000 kr. på kontoen – for alt derover er renten 1,5%. 

  • Opsparingskonto for medlemmer: 1,5% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 2,5%.

  • Studieopsparing: 1,5%


    Gratis kort og konti

Som medlem får du også gratis konti hos Lån & Spar – og samler du hele din økonomi i banken, får du også gratis betalingskort.

Læs mere om dine fordele

Få fagspecifik rådgivning

I Lån & Spar får du en personlig rådgiver, der er særlig specialiseret i din fagbranche. Det betyder, at du får rådgivning ud fra dine ansættelsesvilkår som fx din ferieordning, pension, løntrin og tillægsordninger. Det gør det både lettere for dig og os, når du står og skal låne penge til hus, bil, sommerhus eller noget helt fjerde.

Grønt og billigt billån

Som medlem kan du få et meget attraktiv grønt billån hos Lån & Spar, hvis du køber en elbil eller en plug-in hybridbil. Du får fx en meget lav variabel rente på bare 4,5 procent. Derudover kan du nøjes med 10 procent i udbetaling på det grønne billån, hvor du på et almindeligt billån skal lægge 20 procent.

Det er en forudsætning, at du samler hele din økonomi i Lån & Spar, hvis du skal have adgang til det billige, grønne billån.

Beregn tilbud

 

Edit page