Vi skal blive bedre til at lære fra os

/files/assets/jacob-dk-1669108517.jpg

I denne udgave af KOM-magasinet kan man læse flere spændende artikler om kommunikationsbranchens udfordringer og de mest aktuelle opgaver, vi som fag står overfor at skulle løse.

Og selvom nye tider og opgaver kalder på nye svar, så vil jeg påstå, at vi som fag står utrolig stærkt, og det faktisk går rigtig godt for vores branche. K-folket er generelt anerkendte for deres faglighed, og der er stor efterspørgsel på (god) kommunikation. Så stor at kommunikation nu også er blevet en vigtig del af andre fagområder.

Selv oplever jeg, at en af de vigtigste bevægelser er, at k-folk går fra at være udførende på opgaver til i endnu højere grad at rådgive andre i at kommunikere.

Jeg blev bevidst om det igen, da jeg læste artiklen ’Sådan får du en god relation til topchefen’ i et tidligere nummer af Kommagasinet om et forskningsprojekt om toplederrådgivning. Jeg hæftede mig særligt ved et udsagn:

”Specielt i begyndelsen af samarbejdet mellem kommunikationsrådgiveren og topchefen ser man, at rådgiveren indtager en mere producerende rolle for netop at ’producere sig til tillid’ (…) På den måde bliver effektive løsninger af konkrete kommunikationsopgaver den ene dag springbrættet til at træde ind i en mere strategisk rådgiverrolle den næste dag.”

Vi har som fag for længst nået den anerkendelse, at vores rådgivning kan rykke en organisation – helt oppe på toplederniveau. Vi skal til gengæld vende os til, at vi ikke længere har eneret på at udøve kommunikationen i organisationer. Og vi skal forstå, at det at rådgive andre faggrupper og støtte dem i at bruge kommunikative redskaber på den rigtige måde er blevet mindst lige så vigtigt.

Som K-folk har vi måske patent på kommunikationsfagligheden, men vi har ikke patent på at kommunikere.

Vi skal anerkende, at det er en vigtig opgave at hjælpe andre til at bruge vores værktøjer. Udvander det vores faglighed? Det mener jeg bestemt ikke. Jeg mener tværtimod, at det viser vores værdi, at vi hjælper andre til at udøve god kommunikation. Og flere vil se vigtigheden af, at god kommunikation gør en forskel.

I mit eget arbejde oplever jeg en stor efterspørgsel på kommunikation, der også forgrener sig ud i områder i organisationen, som normalt vil ligge uden for kommunikationsafdelingens arbejdsområde.

Det er andre afdelinger, hvor man har brug for rådgivningen i alt fra skilte, videoproduktion til rapporter. Her kan vores rådgivning gøre en forskel. Det rykker organisationen i den rigtige retning. Og det giver os anerkendelse for, hvad vi kan og for den faglighed, vi repræsenterer.

Derfor skal vi også acceptere, at kommunikatører ikke kan være udførende på al kommunikation. Vi skal se værdien i, at andre faggrupper trækker på redskaber fra kommunikationsfaget. På det punkt bliver kommunikatøren en slags superbruger i faget, der hjælper de andre.

Men derfor er det også så vigtigt, at vi også i vores rådgivning står fast på vores faglighed, og hvad der er god og mindre god kommunikation. For vi skal stadig bevise vores værdi i organisationen. Og vi skal ikke nå dertil, at andre medarbejdere bare kan udføre kommunikationsopgaverne

For andre kan ikke bare overtage vores faglighed. De kan bruge kommunikationsfagets værktøjer, men har brug for rådgivning til at bruge dem rigtigt.

Så kommunikatør – stå fast på din faglighed, men vær ikke bange for at dele ud af den. ●