17. november 2020

Uklarheder i ny lov om coronatest

/files/assets/news/test-0-credits.jpg

KS forstår hensigten med regeringens lov, der giver arbejdsgivere mulighed for at pålægge medarbejderne at få taget en coronatest, men det er alt for uklart, hvornår den gælder. Med loven bliver vi efterladt med flere spørgsmål end svar,” siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Folketinget har i dag vedtaget regeringens lovforslag om arbejdsgivers adgang til at pålægge medarbejderne at få foretaget en coronatest, og meddele arbejdsgiver resultatet. 

Loven siger for det første, at der skal være et sagligt grundlag for at pålægge medarbejderne at få foretaget en test. Ér der det, har medarbejderne pligt til at få foretaget testen og meddele resultatet til arbejdsgiver. Arbejdsgiver skal afholde alle omkostninger og i den forbindelse også betale for eventuel transport og honorering, hvis testen foretages uden for arbejdstiden. Hvis ikke man efterkommer et sagligt pålæg, kan dette i sidste ende medføre ansættelsesretlige sanktioner (i sin yderste konsekvens fyring), hvis arbejdsgiver på forhånd har gjort opmærksom på dette.

Loven gælder både for offentligt og privatansatte og bortfalder automatisk med udgangen af juni 2021.
Begrænsningen af smitte med covid-19 – og dermed hensynet til både vores alle sammens sundhed og Danmarks økonomi – er i KS’ øjne et fælles ansvar. Vi må alle bidrage, og situationens alvor gør, at der skal udvises stor fleksibilitet. Hvilket i høj grad allerede er tilfældet på de danske arbejdspladser – offentlige såvel som private.

Men for KS er det også afgørende, at når der indføres nye regler, der – som her – er indgribende over for den enkelte, så sker det på et meget tydeligt grundlag. Og her er KS bekymret over den nye lov.
KS’ formand, Per Lindegaard Hjorth, siger: ”Loven skelner mellem to ”slags” saglige begrundelser for at pålægge de ansatte en coronatest. Det kan være begrundet i væsentlige driftsmæssige hensyn eller hensynet til at begrænse spredningen af smitte. Og især sidstnævnte synes jeg er alt for uklart. Vi kan kun bakke op om, at smitten skal begrænses. Men det nytter ikke noget, at det samtidig medfører, at den enkelte arbejdsgiver får adgang til at pålægge coronatest og modtage helbredsoplysninger, hvis det ikke har en klar driftsmæssig begrundelse. Jeg er bange for, at vi får vi for stor usikkerhed på et område, hvor der er brug for det modsatte. Det er simpelthen for uklart, hvad der vil være sagligt. Og det er bestemt ikke et område, hvor vi har brug for en masse retssager om, hvor grænsen går. Det har hverken de ansatte eller formålet med loven fortjent.”

”Jeg er helt med på, at man ikke kan lave en fuldt dækkende oplistning i loven eller lovbemærkningerne”, siger Per Lindegaard Hjorth. ”Men med loven bliver vi efterladt med flere spørgsmål end svar. Så det synes jeg er en ommer.”
KS får allerede henvendelser fra medlemmer, som er i tvivl om, hvad de skal leve med, når det kommer til deres arbejdsgivers kontrolforanstaltninger med videre i forbindelse med corona. Det vil altid være en konkret vurdering. Derfor opfordrer formanden også til, at man også fremover kontakter sekretariatet, hvis man er i tvivl. Det kan du for eksempel gøre her.