To trust or not to trust (dem der formidler)

/files/assets/cathrine/Cathrine-Holm-Nielsen-Januar-2022-12_credits.jpg

Den første del af overskriften var titlen på en præsentation til netop overståede ECREA 2022 – European Communication Conference på Aarhus Universitet, der fandt sted i efterårsferien. Emnet var virksomheders brand activism og forbrugernes opfattelse af deres værdiladede kommunikation. Samt troværdigheden af denne – eller mangel på samme. Ouch! Det vender jeg tilbage til.

Af Cathrine Holm-Nielsen, forperson, Kommunikation og Sprog

Lad mig starte med en indledningsvis (lidt lang) sproglig nuancering. Mine ledere i Kommagasinet beskæftiger sig oftest med en eller anden faglig perspektivering af det overordnede emne. Emnerne skifter jo fra gang til gang, og i løbet af året forsøger vi rent redaktionelt at dække temaer, som tilgodeser mere fagspecifikke områder på tværs af KS medlemmernes kernefagligheder, som vi som bekendt groft kendetegner; sprog, kommunikation og marketing.

Jeg tilkendegiver at vi – måske især jeg – sommetider falder i fælden af oftest at bruge ordet ”kommunikatører” bredt for den mængde af specialer og faglige identiteter, det rent faktisk dækker over. Det er nogle gange af praktiske årsager; ”sprog, kommunikation og marketing” bliver simpelthen for langt at skrive ud hver gang, hvis man skal opnå en letlæselig tekst. Andre gang – dog i mindre grad - er det måske snarere sprogligt dovenskab; ”kommunikation” er det bredest dækkende begreb og derfor nemmest at bruge.

Fra både vores faglighedsundersøgelse og fra virkeligheden (forskellige stillingsbetegnelser kan dække over samme type arbejdsopgaver) ved vi at KS’erne tit overlapper mellem de tre områder i deres arbejdsopgaver på trods af de forskellige ”kasser” de selv eller vi putter sig/dem i. Overordnet for mere end 90 % af KS’ medlemmer er dog, at deres arbejdsopgaver har et element af formidling. Og med formidling kommer et ansvar. Et etisk ansvar.

Derfor tror – og håber – jeg også at dette Kommagasins tema, nemlig Etik, er relevant for og kan inspirere jer alle på tværs af fagligheden. Fordi etik af og til for os alle giver problemstillinger af forskellig art, hvad enten det er, hvordan data skal formidles uden for meget vinkling, hvordan man agerer i en krisesituation, hvilke opgaver, man tager som selvstændig eller præcisionen og ærligheden i en oversættelse.

Nå, tilbage til ECREA-konferencen. Mange af emnerne og forskningsprojekterne dækkede over etiske problemstillinger, i relation til for eksempel CSR-initiativer, medarbejderes sundhed (og virksomheders initiativer for at sikre selv samme), mis- og disinformation i medierne eller førnævnte brand aktivisme etc. Så når arbejdet med formidling er mineret med etiske faldgruber, hvordan sikrer man så fagetikken, når man som kommunikatører, sprogkyndig eller marketingsprofessionel laver sit arbejde?

Det har altid givet kvaler eller meget langstrakte og abstrakte diskussioner, når nogen har forsøgt sig med et kodeks eller et sæt standarder for kommunikationsetik. Så mange gode kræfter har efterhånden givet det et forsøg, at man må overveje om det overhovedet er muligt? Eller om det rent faktisk er brugbart.

Dog er det godt altid at huske på, at vi alle står på mål for vores fags troværdighed og integritet hver gang vi udøver det. Den måde vi formidler vores ansvar (i formidlingen) på har en afsmittende effekt på det omdømme vi har som faggruppe – bredt forstået altså…