Tak for hjælpen
KS siger tak til de mange medlemmer, der hjalp os med at fortælle, hvad de synes om Kommagasinet. Vi siger også tak for de rigtig mange gode ideer.
I februar gennemførte KS en læserundersøgelse blandt KS-medlemmerne. Vi ville gerne vide, hvad medlemmerne synes om Kommagasinet, både på print og online, vi ville gerne vide hvor meget og hvad de læser og vi ville gerne høre medlemmernes kommentarer og gode ideer.
15 procent af medlemmerne valgte at gennemføre undersøgelsen og vi takker jer for det. I har skrevet rigtig mange kommentarer og gode ideer og vi vil nu kigge det hele igennem og bruge det til at producere et endnu bedre Kommagasin til jer fremover. Når vi er klar, får I selvfølgelig også de vigtigste pointer, I har givet os med på vejen.