27. januar 2022

Tag hånd om konflikten med dette simple værktøj

/files/assets/nysgerrig_credits.jpg

26. januar 2022

Det kan godt betale sig at investere tid og energi i at være nysgerrig, hvis du er kommet i konflikt med en kollega. Nysgerrighed hjælper nemlig dialogen på vej, og her kommer et simpelt værktøj, der gør det nemmere at håndtere konflikter netop ved hjælp af nysgerrighed og dialog.

I sidste uges nyhedsbrev skrev vi om dialog som værktøj til et bedre samarbejde og trivsel på arbejdspladsen. Men hvad hvis dialogen går i hårdknude og i stedet bliver monologer på hver side af bordet?
En af de største grunde til at samtaler og relationer ender i konflikt er misforståelser og forudindtagede forståelser. I konflikt kommer vi meget ofte til at fokusere på at få vores eget budskab frem og at blive forstået. Men når begge parter sidder med det ønske, så stopper dialogen og situationen går i hårdknude.

Hvis man ellers er interesserede i at løse konflikten, er det første skridt også at være interesseret i og nysgerrig på modpartens udgangspunkt. De fleste ser konflikt som noget negativt, men konflikt kan også være katalysator for energi og udvikling og for at lære noget nyt om hinanden. 

Jeg- og du-sprog
De fleste af os kender situationen, hvor man i en konflikt (hvis ikke på arbejdspladsen, så derhjemme) hører sig selv råbe ’du gør aldrig noget’. Og ligeledes kender vi til at være den, der får påduttet prædikatet af at være den, der aldrig gør noget. Selvom vi ved, hvor ubehageligt det kan føles at blive talt sådan til, så kan vi ofte ende med selv at gøre det, når bølgerne går højt, og vi føler os uretfærdigt behandlet.
Men hvad er det lige præcis, der er galt med den sætning? Lad os prøve at zoome lidt ind på den. For det første, så er der ikke noget konstruktivt ved at fokusere på det, den anden før forkert. Du har sikkert hørt udtrykket ’at blive på egen banehalvdel’, og det er lige præcis det man ikke gør, når man vælter ind over den hvide linje og påpeger fejl ved modparten. For det andet, skal man holde sig fra ord som ’aldrig’ og ’altid’, for de er ganske enkelt konfliktoptrappende. I langt de fleste tilfælde passer det jo heller ikke, at man ’aldrig’ gør noget eller at man ’altid’ kun tænker på sig selv.
Hvad kan vi gøre i stedet for at møve os ind på modpartens banehalvdel? Vi kan blive på vores egen og holde os til at tale om os selv. I stedet for at bruge ’du’-sprog, så skal vi bruge ’jeg’-sprog. Og ja, det er nemmere sagt end gjort, men her kommer fire faser, man kan forsøge at holde sig til, hvis man er i en konflikt, som man gerne vil have løst. 

Faserne i konflikthåndtering
Faserne her er nogle man bruger i en situation, hvor en uvildig person mægler mellem to parter i konflikt. Men man kan sagtens overføre dem til hverdagsbrug.

1)Parterne fortæller deres historie: Hvad skete der?
Første del her er vigtig, fordi man så faktabaseret som muligt skal fortælle, hvad der skete i situationen, hvor konflikten skete. Altså hvad man helt konkret så og hørte. Når man går i gang med fortælle, bliver det meget hurtigt tydeligt for en, hvor meget man er vant til at tolke på situationer og dømme og vurdere modparten. Og derfor kan det faktisk være svært at holde sig til fakta. Men det er her, man får en stor afklaring, fordi folk nogle gange husker situationer forskelligt.

2)Parterne fortæller om deres oplevelse: Hvordan oplevede jeg det?
Næste skridt er så at forsøge at forklare, hvordan man oplevede situationen. Her må man gerne bruge sine følelser. Hvad var det man følte i situationen? Hvorfor reagerede man, som man gjorde? Under vrede og frustration ligger der nemlig oftest et behov, der ikke er blevet opfyldt. Så uden at tale om den anden persons motiver, skal man forklare hvad man følte.

3)Dialog om mulige løsninger for fremtiden: Hvad kan vi gøre for at det skal blive bedre?
Tredje skridt er så at have en åben dialog om løsninger, hvor begge parter får mulighed for at komme med deres forslag. Det må meget gerne tage form som en brainstorm, så man ikke på forhånd lader sig begrænse. Det er vigtigt ikke at afvise hinandens idéer her, men netop at have en dialog og finde frem til, hvad der vil fungere i fremtiden.

4)Enighed, evt. en aftale: Plan for fremtiden
Sidst men ikke mindst aftaler parterne en konkret aftale for fremtiden. Planen ridses op med konkrete handlinger, så ingen er i tvivl om, hvad der skal gøres.
Faserne her kan virke omfattende at skulle gå slavisk igennem på en helt almindelig hverdag, hvor man måske har en mindre konflikt på arbejdet. Men det kan godt betale sig at investere lidt tid og energi i ikke at lade sig styre af sine forforståelser og vurderinger af modparten. Nysgerrighed betaler sig langt bedre.

Edit page