10. juni 2020

Stop op og se på dine styrker

/files/assets/news/marianne20201-credits.jpg

En styrkesamtale er en samtale, der handler om dine styrker og det der styrker dig. Her skriver KS konsulent Marianne Greve Jensen om, hvordan hun oplever de styrkesamtaler, hun har med KS-medlemmerne.

Det er forholdsvis sjældent, at vi tager os tid til at tale om det gode i os. Vi er ofte optaget at det næste, der skal ske, for alting går hurtigt, både på job og derhjemme. Så det med lige at stoppe op, og få set på – hey, hvad er mine gode sider – og bruge mere end et splitsekund på at konstatere, at jeg elsker at få ny viden, og at jeg er vedholdende og ærlig, det får vi ikke gjort så ofte.

Når jeg holder styrkesamtaler med KS-medlemmerne, arbejder jeg med VIA styrkeprofilen. Den er en del af den Positive Psykologi og består af 24 karakterstyrker, blandt andet nysgerrighed, kreativitet, vedholdenhed, dømmekraft og venlighed. Det er positive egenskaber/træk som vi alle har, og som vi bruger både på arbejde og derhjemme – de er en del af os, når vi tænker, handler og føler.  Nogle af dem er vores topstyrker. Det er de styrker, der kendetegner os allermest, dem det er lette for andre at spotte i os, og dem vi selv siger – ja, det der, det er bare mig.

Styrkerne spiller en rolle i vores arbejdsliv, for hvis du kan bruge dine topstyrker i dit arbejde, og der er et miljø og en kultur, der understøtter og passer til dine styrker, så øger det arbejdsglæden. Vi bliver også mere produktive og faktisk også mere hjælpsomme – så det er godt for alle, både os selv, vores kolleger og virksomheden.
Det vi gør i styrkesamtalerne er, at vi dykker ned i, hvad vil det så sige at være ærlig, videbegærlig, vedholdende, retfærdig, og i besiddelse af stor selvkontrol – bare for at nævne nogle. Og det er KS-medlemmerne virkelig glade for. De ved jo godt selv, at de har de her styrker, og kan genkende dem, og når samtalen folder sig ud, så får de en aha oplevelse – og får sat en masse ord på, hvad det er de trives med og i.

Vi tager også udgangspunkt i der, hvor de står lige nu – og det har både været i forhold til en jobsamtale senere samme dag (jobbet kom i hus) en svær situation med en chef, overvejelser om forskellige karriereveje med mere.

Jeg oplever, at samtalerne ofte får tingene til at falde på plads eller giver retning og opmærksomheder, der kan bruges fremadrettet.

Hvis du ikke føler, at jobbet rigtig passer til dig
Jeg har også oplevet, at samtalerne giver indsigt i, hvorfor man ikke rigtig har følt man har passet ind i eller trives i et job. Det kan for eksempel handle om, at hvis ærlighed og retfærdighed er blandt dine topstyrker, så lever du dine værdier. Du skal kunne stå ved det, du gør og både metoderne og resultaterne skal være retfærdige. Hvis du så arbejder et sted, hvor kulturen er ”rundsave på albuerne”, har en chef, der siger et og gør noget andet, eller du føler, at du skal sælge produkter eller budskaber, der ikke matcher med dine værdier – så er du virkelig udfordret, også selvom du egentlig er ret glad for selve arbejdsopgaverne – kampagnearbejde, ekstern kommunikation eller hvad det nu er.
En anden vinkel, jeg oplever giver stor mening i samtalerne er, at styrkerne har skyggesider, så selvom de jo grundlæggende er positive, så kan vi for eksempel godt overdrive dem. Nysgerrighed bliver til snagen, retfærdighed til selvretfærdighed, selvkontrollen gør, at det er rutinerne, der styrer dig og ikke dig der styrer dem, eller den dømmekraft, der hjælper dig til at se tingene fra mange vinkler, gør det pludselig svært at tage en beslutning, fordi du ikke synes at alt er tilstrækkelig belyst. Så jeg oplever, at det giver mening også at tale om styrkerne som noget, vi skal lære at mestre. Jeg tror det er en livslang opgave at øve os i at blive kloge på hvornår skal vi træde på speederen og give gas og hvornår vi lige skal bremse lidt op.

Samtalen opløser forestillinger, vi har om os selv
Jeg oplever også, at samtalerne kan opløse forestillinger, vi har om os selv. Kreativitet opfattes ofte som noget man kun er, hvis man er i stand til at fremstille et produkt – et kunstværk, musik eller kan skrive en bog. Og det er jo en side af det at være kreativ. Men kreativitet er også at gøre ting på nye måder, eller at få ideer til, hvordan man optimerer processer.
Projektledelse og koordinering er et godt eksempel på hvad mange oplever som værende ikke kreativt, men sidder du som projektleder eller koordinator, så skal du tit forholde dig til ting, der ikke går som planlagt, tidsplaner der skrider, kunder der vælger om, ting der ikke kan lade sig gøre alligevel og så videre. Her er du altså nødt til hele tiden at kunne ændre, tilpasse og gøre tingene anderledes, med andre ord så tænker og handler du kreativt. Det kan godt være at kreativitet ikke er din topstyrke, men det betyder jo ikke, at den slet ikke er der – og jeg har haft et par medlemmer, der har sagt, at de slet ikke var kreative, men når vi kiggede lidt nærmere på det, ja så var det ikke helt så slemt, som de selv tænkte.

En vigtig pointe om styrkerne er, at du kan arbejde med dem, også dem der ikke er topstyrker og det kan samtalerne også give inspiration og værktøjer til.
En sidegevinst er, at man også ofte får øjnene op for andres styrker, og kan få de her aha oplevelser omkring kollegernes og også chefens styrker – og det kan  også være brugbart i en lønsamtale at kunne tale ind i chefens topstyrker.

Har du fået lyst til at prøve en styrkesamtale? Du kan booke en styrkesamtale ved at skrive til karriere@kommunikationogsprog.dk og læse mere om dem i kalenderen