14. september 2021

Slutafregning: Hammeren falder snart

/files/assets/news/hammer-1-credits.jpg

Fristen for at indberette dokumentation for faktiske udgifter, omsætning og hjemsendte ansatte under pandemien er 30. september og mange har endnu ikke indberettet. Desuden forlænges momslån.

Hvis du har søgt og fået kompensation for tabt indkomst i perioden 9. marts 2020 til og med d. 31. august 2020 – så husk at det er sidste frist for afregning d. 30. september 2021. På Virksomhedsguiden ligger de konkrete vejledning til, hvad du skal gøre

Momslån – ”coronalån” - forlænges til 2022
En del selvstændige holdt skindet på næsen under pandemien ved at udskyde momsbetalingen. Låneordningen stod til at udløbe hhv. 1. november og 1. februar, men der er indgået en bred politisk aftale om at udskyde tilbagebetalingen til 1. april 2022. Derudover bliver der lavet en afdragsordning, så virksomhederne kan samle deres lån hos Skatteforvaltningen og afdrage frem til 1. april 2024. Ansøgningsfrist: 31. oktober 2021.

Edit page