Særligt til dig, der er offentligt ansat – hvis du vil have mere i løn
Det er vigtigt at du finder ud af, hvornår dine lokale lønforhandlinger begynder.
I mange kommuner, regioner og statslige arbejdspladser er startskuddet gået til årets lokale forhandlinger om løn. Nogle steder sendes der besked ud direkte til alle ansatte – andre steder går det via tillidsrepræsentanter.
Har du ikke en tillidsrepræsentant, er KS din tillidsrepræsentant og kan forhandle på dine vegne. Derfor en kraftig opfordring til at finde ud af, hvornår der er lønforhandlinger på din arbejdsplads, og dernæst tage kontakt til KS her, hvis du gerne vil høre nærmere om processen og hvad der skal til, for at du eventuelt kan få del i puljen til lokal løndannelse.