Rammer det kommunikatørerne?
På et pressemøde forleden nævnte regeringen specifikt kommunikation som et område med for mange medarbejdere i det offentlige. ”De må ikke være i tvivl om, at god kommunikation også er velfærd og at der er et voksende behov for den i en offentlig sektor, der hele tiden bliver mere digital og mere komplekst at navigere i som borger. Derfor er der brug for borgernær kommunikation,” siger KS forperson Cathrine Holm-Nielsen.
Hvilke medarbejdere i den offentlige administration skal fremover lave noget andet, for eksempel pleje de ældre? Og bliver det kommunikatørerne der står først for skud?
Det spørgsmål står tilbage, efter at regeringen i mandags præsenterede sit reformudspil ’Danmark kan mere 3’, der ikke bare indeholdt forslag til ændringer på uddannelserne, men også forslag til at finde besparelser på 2,5 milliarder kroner ved at mange medarbejdere i administrationen skal lave noget andet.
Regeringen har ikke en færdig liste. Men Mette Frederiksen sagde, at der ifølge hende er ”ganske mange” i det offentlige, der har en uddannelsesbaggrund, som ”relaterer sig til velfærdssamfundet”, men hvor deres arbejdstid ”ædes op af for meget kontorarbejde”.
Finansminister Nicolai Wammen (S) var mere specifik da han blev spurgt:
- Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man har fordelt det. Nogle har store kommunikationsafdelinger, andre har bygget en anden struktur op, sagde Nicolai Wammen.
Mette Frederiksen lod på pressemødet forstå, at det meget vel kan være, at nogle medarbejdere – eksempelvis kommunikationsuddannede – vælger at se sig om efter noget andet.
”Sådan en udmelding i forhold til en specifik faglighed skaber forvirring og usikkerhed og har dermed potentielt en konsekvens for motivation og trivsel, som gør at folk vil forlade deres job i den offentlige administration - det gavner hverken administrationen eller borgerne. Eller de resterende medarbejdere. Derfor er det problematisk at blive så specifik,” siger KS forperson Cathrine Holm-Nielsen.
”Det er debatten om de kolde og de varme hænder, der er i spil her igen. Men præmissen om, at kommunikationsmedarbejdernes arbejde ikke er borgernært mener jeg er forkert”, fortsætter hun.
”Det virker forslidt at bruge de mængder af kommunikation, der er blevet spyttet ud til de danske borgere under corona som eksempel, men ikke desto mindre er det jo netop den borgernære kommunikationsindsats i Xpotens. Heldigvis er der brug for mindre formidling fra stat/region/kommune under ”normale forhold”, men borgerne har ikke desto mindre brug for informationer og vejledning.
"Der er behov for at kommunikere og interagere på simpel, letforståelig og målrettet vis, så borgerne kan være trygge og velinformerede. Den funktion har kommunikatørerne (blandt andet) i den offentlige administration,” siger Cathrine.
”Vi støtter gere op om opgøret med papirnusseri og over-dokumentering på områder, hvor det ikke giver værdi for borgerne. Og vi vil gerne være med til at sikre borgerne den bedste service. Men et snævert fokus på at skære i kommunikationsafdelingerne løser næppe regeringens strukturelle problem.
Derfor bør det faglige overformynderi også begrænses og overlades til dem, der skal stå for organisationsændringerne,” slutter Cathrine Holm-Nielsen.
Det arbejder de offentligt ansatte k-folk med
I KS Faglighedsundersøgelse fra 2021 kan vi se, at de offentligt ansatte kommunikationsmedarbejdere arbejder markant mere med for eksempel rådgivning end KS’ samlede medlemsgruppe, og de arbejder også en smule mere med administration, digitalisering og events. Af formentlig gode grunde arbejder de markant mindre med salg, marketing og branding. De efteruddanner sig desuden mere end resten af vores medlemmer, typisk indenfor digitalisering, skriftlig kommunikation, projektledelse og administration.
Arbejdsopgaver for offentligt ansatte