23. oktober 2019

Regeringen gambler med de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser

/files/assets/news/dylan-nolte-rssqjpezn6o-unsplash-0-credits.jpg

I det udspil til finanslov, som regeringen nu har fremlagt, er taxameterløftet ikke med. Hvis det ikke ændrer sig i løbet af finanslovsforhandlingerne, skal de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser spare i alt 290 millioner.

De humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser risikerer at miste 290 millioner kroner ved årsskiftet, hvor det såkaldte taxameterløft til de uddannelser udløber. Et stop for løftet vil forringe uddannelseskvaliteten for tusindvis af studerende, mener KS-formand Per Lindegaard Hjorth, som derfor håber at man kan blive enig om at fortsætte taxameterløftet.

Dansk Industri og Danske Universiteter har i forbindelse med finanslovsudspillet sammen været ude og pege på, at selvom danske virksomheder mangler medarbejdere med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, er det ikke ensbetydende med, at der ikke også er brug for den viden, der styrker vores forståelse af vores omverden - og os selv. Danmark har fortsat også brug for økonomer, der kan øge produktiviteten, dygtige sprogfolk, der kan understøtte vores eksport, og historikere, der kan lære os om, hvor vi kommer fra. Når udviklingen inden for it og ny teknologi i de kommende år ventes at gå endnu hurtigere, tyder alt på, at behovet for humanister, som kan sætte teknologi i en menneskelig kontekst, også vil vokse, vurderer DI og universiteterne.

Per Lindegaard Hjorth er meget tilfreds med, at DI som repræsentant for erhvervslivet går ud med disse synspunkter.

”Konsekvenserne af at fjerne taxameterløftet er uansvarligt på flere planer,” siger KS-formanden.
“I et samfund, der bliver mere og mere komplekst, mere og mere digitalt og mere og mere medieret, er der brug for flere og flere kommunikatører. I vores samfund er god kommunikation også velfærd”, understreger Per Lindegaard Hjorth.

”Men det er også uansvarligt med de studerendes uddannelser.  Det er udviklingen af uddannelserne, der sættes i bakgear. Og det er underligt i en tid, hvor der aldrig har været et større behov for at udvikle indholdet og læringsformerne på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser end i dag”, siger Per Lindegaard Hjorth.