Reboarding efter Corona

/files/assets/news/israel-andrade-credits.jpg

Hvis ikke det allerede er sket for jer, så er det ved at være en realitet for os alle, at vi skal ud af hulerne og tilbage på arbejdspladsen. Det har vi forskellige meninger om og tilgange til. Her kan du læse om, hvordan I kan gribe det an på din arbejdsplads.

I sidste uges nyhedsbrev gav vi et par gode råd før du lukker ned for arbejdet og tager på sommerferie.
Som vi skrev, er det umuligt i år ikke at forholde sig til det ændrede landskab, der er skabt i kølvandet på de to nedlukninger – det gælder også håndtering af ”på-vej-på-ferie”, men også blikket ud i fremtiden – for jer der skal tilbage til det fysiske kontor efter ferien og for jer, der allerede så småt er tilbage på arbejdspladsen.
For jer der allerede nu er tilbage, er der nok lige mange, der nyder at være tilbage og lige mange, der er ængstelige og lidt skeptiske. De undersøgelser der er lavet indtil nu (bemærk at de jo er lavet inden tilbagevenden) tyder på at håndteringen af tilbagevenden er altafgørende for at sammenhængskraften og teamspirit kommer på skinner hurtigt.

Reboarding og ikke ’bare’ tilbagevenden
Det er meget forskelligt, hvordan vi har det med at skulle vende tilbage, er man den kollega der næsten ikke har kunne vente med at komme tilbage? Eller er man den kollega, hvor bekymringer fylder mest? 
Uanset hvad kræver det en reboarding-proces – for selvom mange vender tilbage til det samme arbejde på den samme arbejdsplads, så er der alligevel meget, der har ændret sig. 
Ordet ’reboarding’ bruges, når en medarbejder har været længere tid væk fra arbejdspladsen, eller hvis man skifter rolle på arbejdspladsen. Ligesom onboarding, som man bruger, når man ansætter en ny medarbejder, så bruger vi reboarding i forbindelse med Corona, netop for at lægge vægt på og anerkende, at vi skal introduceres til arbejdsplads og kolleger igen. Reboarding handler nemlig om at få medarbejderne til at fungere bedst muligt på arbejdspladsen.
Vi skal huske på, at nogen har siddet ganske alene derhjemme, mens andre har haft familien omkring sig. For dem, der har været alene, eller dem, der trives med at være alene, kan det være overvældende at skulle vende tilbage til en arbejdsplads med mange mennesker. Nogle vil have brug for at kunne trække sig, og det kan blive yderligere kompliceret af storrumskontorer. Andre har savnet at være sociale, og forskellene kan skabe lidt sammenstød mellem ellers gode kolleger. 
Nogle er stadig ængstelige omkring smitte – både af Corona, men måske også generel smitte. Vi har været vant til at skulle holde os på afstand af hinanden, og vi må respektere, at for nogen vil et fyldt mødelokale være direkte angstprovokerende. 
Husk at det sociale er en muskel, der skal trænes. Vi har nok alle skabt anderledes rutiner og vaner under Corona både i forhold til struktur af hverdagen, men også i forhold til at løse opgaver. Og måske har der været en kollega, vi har ringet mere til end andre.

Det er vigtigt at tage alle med, når der skal udstikkes retningslinjer, og det er vigtigt at ledelsen gør det. For ellers vil det være majoriteten i gruppen, der bestemmer. Netop dette fremhæver forsker Malene Friis Andersen i et webinar afholdt af Arbejdsmiljørrådet.
Så ledelsen har en vigtig rolle i forhold til reboarding. Bliver din nærmeste leder klædt på af den øverste ledelse til at gøre tilbagevenden sikker og er din ledelse professionel og ved, at her er en udfordring der ikke må ignoreres? Det, der ligger lige til højrebenet, har en tendens til ikke at blive løst, men hvis medarbejderne skal fungere og ikke mindst levere, så skal man gøre sig nogle tanker om tilbagevenden. 
Nogle medlemmer, der er tilbage på kontoret, har givet udtryk for, at der på deres arbejdsplads er uklarheder, for eksempel om hvordan ledelsen forholder sig til medarbejdere, der ikke vil vaccineres – eller at der ikke er taget stilling til brug af storrumskontorer, og det er jo oplagt at den slags bør være på plads inden tilbagevenden. Det er selvfølgelig ledelsens ansvar at skabe trygge rammer og være opmærksom på den enkelte medarbejder OG lægge mærke til om alle lander godt.

Medarbejdernes rolle
Men man har også en vigtig rolle som medarbejder og kollega. Hvad enten man er den ene eller anden type medarbejder, skal man være opmærksom på egne og kollegers behov. Man skal være omsorgsfuld og indstillet på at det ER en proces at komme tilbage. Det gode arbejdsfællesskab er afgørende for, at sammenhængskraften igen kommer i spil – at man er opmærksom på hinanden. 
Hvis du er på en arbejdsplads med et samarbejdsudvalg eller tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant - så bør de være med inde over jeres tilbagevenden. Det ikke sikkert, det er nødvendigt med en decideret strategi for tilbagevenden og tiden efter, det afhænger af virksomhedens type og størrelse. Men det er nødvendigt at ledelse og AMO gør sig tanker om, hvordan medarbejderne kan komme bedst muligt tilbage og få samarbejdet op at køre.

”Arbejdspladserne bør hele tiden prioritere arbejdet med at skabe gode relationer på arbejdspladsen. Gevinsterne af det arbejde er store også i fredstid - men gode relationer er et forrådskammer”
Malene Friis Andersen, forsker, NFA (citat Fra A4 Arbejdsmiljø)

Fem gode råd til dig der er reboarded:

1.    Er retningslinjerne klare nok?  Hvis du er i tvivl så tal med dine kolleger og chef
2.    Tal med alle dine kolleger – det er vigtigt, at I alle taler sammen på tværs af organisationen
3.    Vær aktiv i arbejdet med at genskabe eller nyskabe samarbejdsplatformen
4.     Der er måske skabt nye ”uformelle” grupper i det virtuelle arbejdsrum – det er en god idé at tale åbent med kolleger og leder om hvorvidt det har betydning for det fremtidige samarbejde
5.    Se reboarding som en mulighed for at møde virksomhed og kolleger på en ny og spændende platform.

KS holder et webinar om reboarding efter Corona på tirsdag d. 22.6 kl. 17. Tilmelding her
Og i øvrigt kan I altid ringe eller skrive til os om alt muligt med reboarding.