14. februar 2018

Opsang til K-folket: I skal blive bedre til at tænke forretning

/files/assets/news/opsang.jpg

Hvis vi skal nå helt i mål og få strategisk kommunikation tidligt ind i processerne, skal kommunikationscheferne og deres afdelinger selv tage initiativ og vise en meget bedre forståelse for forretningen, end tilfældet er i dag, lyder opfordringen i kor fra kommunikationseksperter og -chefer, som i det nye nummer af KOM magasinet giver kommunikationsafdelingerne en lille opsang.

Den strategiske kommunikation har været en del af dagsordenen for landets kommunikatører gennem de seneste 15 år. Nu viser kommunikationschefundersøgelsen, som i KOM magasinet samler svar fra over 100 kommunikationschefer, at det i høj grad er lykkedes at vinde topledernes accept og komme med på de centrale strategiske møder.
Men undersøgelsen viser også, at der er plads til forbedring. Over 20 procent tilkendegiver, at de slet ikke eller kun delvist er med til de centrale møder med ledelsen.
Samtidig er der lang vej igen, før kommunikationsstrategien bliver udtænkt sammen med virksomhedernes overordnede strategi. Knap tre fjerdedele af kommunikationscheferne erklærer sig helt eller delvist enige i, at kommunikationsstrategien oftest skal udtænkes, efter ledelsen har truffet de overordnede beslutninger.

Læs hele artiklen og hør hvad eksperterne mener der skal til for at kommunikation kommer tættere på topledelserne her

Edit page