23. april 2019

Offentlig kommunikation har i over 30 år abonneret på dårlige råd

/files/assets/news/camilla-utke-schioler-det-offentlige.jpg

Sprogkonsulent: Det offentlige har i over 30 år levet på sproglige myter, der ikke har højnet læsbarheden i offentlig kommunikation.

Det siger sprogkonsulent og kommunikationsrådgiver Kresten Bjerg, stifter og ejer af kommunikationsbureauet Bjerg Kommunikation (eller bare Bjerg K). Han har rådgivet, forsket og udviklet ny viden om sprog og kommunikation i det offentlige i snart 20 år.

Han mener, at ”banale skriveråd” er forsøgt implementeret i offentlige virksomheder i Danmark igennem 35 år.

”Der udgives rigtig mange bøger om at skrive godt, og de gentager de samme lidt simple – halvt falske – skriveråd om, at man skal bare sætte mange punktummer og måle lixtal. Læsbarhed har bare ikke en pind med det at gøre. Det er helt håbløst, når man gentager skriveråd som: Du må ikke bruge ord, der ender på 'else' og ingen passive verber. Det er virkelig dårlige råd at sprede i en så stor organisation som den offentlige sektor,” siger Kresten Bjerg.

Han peger på, at Dansk Sprognævn har lavet undersøgelser, der viser, at i forhold til læsbarhed, så sker absolut ingenting, hvis man følger disse råd:

”Der er stadig masser af 'elser' og 'inger' og passiver i de offentlige virksomheder, som har forsøgt sig med skriveguides og kurser i de traditionelle skriveråd. Og det skal der såmænd også være. Så det har været et kæmpe problem, at det har været den slags, man har lært de ansatte i det offentlige.”

”Læseforskning viser, at læsbarhed handler om, hvordan man bruger sætningsled, og ikke hvilke bøjningsformer ordene har,” forklarer Kresten Bjerg.

Læs mere om Kresten Bjergs syn på kommunikation i ”det offentlige” på www.kommagasinet.dk eller klik her.