13. marts 2019

Ny mobbe- og seksuel krænkelsesvejledning er utilstrækkelig

/files/assets/news/shridhar-gupta-678685-unsplash.jpg

I sidste uges nyhedsbrev omtalte vi den nye vejledning fra Arbejdstilsynet om krænkende handlinger, herunder mobning og sexchikane i arbejdet. Vi vil i denne uge prøve at belyse og vurdere, hvilke konsekvenser den ny vejledning vil have – eller ikke have - set med Kommunikation og Sprogs øjne.

Vejledningen blev modtaget med stor bevågenhed i pressen, hvor der særligt blev lagt vægt på to områder:

  • At krænkende handlinger nu var et fokusområde på lige fod med mobning og chikane

  • At krænkende adfærd ikke handler om intentionen om at krænke, men om offerets tolkning af situationen. Der kan derfor ikke findes en liste over krænkelser.

Bevågenheden kan skyldes det store fokus der er på krænkelser generelt i samfundet – og på mange måder er det et vigtigt projekt at fokusere på, at der er mange forskellige typer krænkelser, som kan foregå på en arbejdsplads.

Andre ændringer handler om, at krænkelser ikke længere skal være foregået over en længere periode, men kan straffes ved særligt grove enkelttilfælde. Samt at arbejdsgiveren har et ansvar for forebyggelse af krænkelser og mobning.

Vores samlede vurdering er, at der selvfølgelig er positive træk i den nye vejledning. Men at den ikke går i dybden med nogle af de vigtigste udfordringer, når det kommer til sociale og organisatoriske arbejdsmiljø.

For det første er der ikke ændret meget i proceduren i forhold til tidligere. For eksempel er der ikke sket ændringer i kravet til virksomhedernes forebyggelse – det er det samme som tidligere ved mobning og seksuel chikane.

Selv om krænkelsen handler om offerets tolkning af situationen, er det fortsat en selvfølge, at alle parter høres i situationen – og arbejdstilsynet vil ikke skride ind, når nogen føler sig krænket, hvis det ikke er helbredsskadeligt. Så på trods af enkelte nye forhold og det nye fokus på krænkelser er vejledningen en mindre revision af den tidligere vejledning om mobning og seksuel chikane og altså ikke udtryk for et større paradigmeskift i forståelsen af krænkelser på arbejdspladsen.

For det andet er fokus stadig på den situation og på virksomhedens forebyggende arbejde og ikke så meget på arbejdsgiverens rolle. For hvad er de nye krav til arbejdsgiveren? Faktisk er der ikke noget krav, men igen en opfordring til, at der udarbejdes en politik og/eller procedure om håndtering af krænkende handlinger. Og igen – hvad KS naturligvis kun kan støtte – at spørgsmålet tages op i arbejdsmiljøorganisationen.

I KS ved vi, at de tunge og ofte triste sager er der, hvor ledelsen ikke i tide går ind. Eller hvor ledelsen er så håndsky, at selv de, der opererer i virksomheder med gennemarbejdede krænkelsespolitikker, undlader at gøre noget.

Vi har hørt ulykkelige medlemmer, der siger, at hvis de henvender sig og påpeger et problem er svaret ofte: ”Er det noget, jeg skal gøre noget ved?”. I Kommunikation og Sprog mener vi, at den gode leder selvfølgelig selv skal vurdere og ikke spille bolden tilbage. Ledelsen står i en unik position til at forebygge krænkelser, mobning og seksuel chikane, men er altså ikke underlagt nogle nye krav på området.

I KS deler vi altså samme opfattelse som de øvrige AC-organisationer: De forhold, der handler om det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø som rammer individuelt, skal løses kollektivt. Vi mener ikke, at den nye AT vejledning i tilstrækkelig grad forholder sig til den vinkel. Hvilket også kan læses af, at arbejdsgiversiden har været helt tilbagelænet i deres kommentarer til vejledningen.

Hvis vi skal nå ambitionen om at nedsætte problemer med dårligt socialt og organisatorisk arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser, er det ikke nok at ændre ordlyden eller fortsat at opfordre til forebyggelse. Man må håbe, at den nye vejledning alligevel vil give anledning til gode drøftelser og tiltag, der kan forebygge og håndterer de alvorlige arbejdsmiljøsager, mange af vores medlemmer kæmper med.