9. marts 2021

Man må se virkeligheden i øjnene, før man kan tilpasse sig den

/files/assets/news/kraken-images-credits.jpg

På årsdagen for nedlukningen af Danmark har vi  brug for at se fremad og være positive, for det er det, der holder os kørende.  Her får du 5 konkrete råd, så du ikke sætter dig selv på pause, men tager ejerskab til forandringerne.

Selvom vaccinen virker til at være lige om hjørnet, og vi kan se frem mod lysere tider, hvor man ikke skal have tre lag tøj på for at mødes ude, fylder det på den anden side også på sendefladen, at nye coronavarianter dukker op, og at vi måske skal vaccineres flere gange. I andre og mindre privilegerede lande ser vaccinesituationen mindre positiv ud. Det kan jo betyde, at vi ikke lige foreløbig kan se frem til en normal tilværelse, og at situationen aldrig bliver som i 2019 igen. Det skal virksomhederne indstille sig på, og det skal vi indstille os på karrieremæssigt. 

Det er vores oplevelse at mange har holdt pauseknappen nede, har udskudt arrangementer og går og venter på at vi vender tilbage til en hverdag, som vi kendte den i starten af 2019. 
For hverdagen har ændret sig. Mange har for længst omstillet sig til at arbejde digitalt, holde møder og arrangementer på teams. Mange steder har der ophobet sig pukler af udskudte sociale komsammener, trivselsdage og strategidage i håbet om at kunne afholde dem fysisk sammen inden længe. Nu er der gået et år, og spørgsmålet er, om vi kan blive ved med at udskyde og sætte på standby. For hvornår slutter det? Hvornår kan vi vende tilbage til ’plejer’?

Dosis af jobsøgernes virkelighed
Det er denne her uvished, som vi har så svært ved at håndtere. Vi håber på, at det snart er slut, men frygter at det varer ved. Og vi har reelt ingen anelse om det, og derfor kan det være svært at rykke på. Det minder på mange måder om livet som jobsøgende. Mange af os har været der på et eller andet tidspunkt, men har måske indtil nu glemt alt om, hvordan det er at have en tilværelse, som man ikke ved, hvornår ændrer sig.  For at komme bedst muligt igennem handler det om at acceptere det uforudsigelige og have styr på, hvad man har indflydelse på. 
Vi står midt i en brydningstid, hvor vi har en masse fælleserfaringer med distancearbejde, digitalt arbejde, at mødes virtuelt, og det kommer til at definere en new normal. Vi skal orientere os i, hvad man kan tage med videre. De nye tiltag kommer ikke til at forsvinde – det vil påvirke den virkelighed, der er på den anden side. Derfor skal vi både arbejdsmæssigt og trivselsmæssigt tilpasse os situationen. Det har vi selvfølgelig allerede gjort i nogen grad, men vi kan lige så godt gøre det helt. KS anbefaler, at du begynder at forholde dig lidt mere analytisk til alle de ændringer, som du har mødt i løbet af det sidste år. Hvor mange af dem bliver hængende, hvor mange skal blive hængende? Kommer det til at påvirke dit arbejdsliv? I jo højere grad du kan tage højde for dem og tage ejerskab over dem, jo bedre er du rustet til tiden efter corona.

Her er 5 konkrete ting du kan tage fat i:

  1. Du skal have en ordentlig arbejdsplads derhjemme. Det nytter ikke noget, at du har en midlertidig løsning. Du må sørge for, at du kan sidde ordentligt, så du også kan lave dit arbejde ordentligt.

  2. Du må acceptere, at det slider lidt på os mentalt og finde metoder til at håndtere det på, så du ikke ender med at blive kørt ned.

  3. Du må ruste os til at skulle skifte mellem online og fysiske processer, og at skulle skifte mellem hjemmearbejde og at møde ind fysisk.

  4. Hvis du er ked af dit job, må du søge videre og ikke vente til en gang efter Corona

  5. Rent fagligt skal du overveje, om der er dele af dit arbejde der skal omlægges helt. Nu er vi stort set alle blevet vandt til at bruge Teams og Zoom, men vi skal udvikle videre på det, så vi kan bruge værktøjerne bedst muligt.

Webinar: Tilbage til arbejdspladsen – sådan sikrer du din mentale trivsel
I samarbejde med PFA udbyder KS et webinar om, hvordan nedlukning og isolation gennem længere tid kan påvirke os som mennesker - og hvad det betyder for både din trivsel og performance. Vi ser også på, hvad du skal være opmærksom på, når du vender tilbage til arbejdspladsen med psykolog Vibeke Lunding-Gregersen.
Webinaret foregår torsdag, 25. marts 2021 - 16:00 til 17:00 og er åbent for alle, så du behøver ikke have din pensionsordning i PFA for at deltage.
Du vil blandt andet få viden om:
Hvordan du spotter almindelige reaktioner på pandemisk stress både hos dig selv og dine kollegaer
Hvordan du ’genoptræner’ dit nervesystem til et liv med mere social kontakt
Hvad I sammen kan gøre for at forebygge og håndtere de mentale senfølger, og hvordan I kan sikre hinandens trivsel og balance
Hvordan du og dine kollegaer sammen kan øge de beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet, bl.a. gennem sunde relationer og psykologisk tryghed
Du har mulighed for at stille spørgsmål til, hvordan vi bedst bliver klar til en ny hverdag.
Webinaret foregår online, og du kan deltage via din computer, tablet eller mobiltelefon.


Meld dig til og læs mere her: Tilbage til arbejdspladsen – sådan sikrer du din mentale trivsel | Kommunikation og Sprog

Edit page