16. januar 2018

Ledige får halvt KS-kontingent

Fra 1. marts får du som ledig dit KS-kontingent til 241 kroner. Det er halv pris.

Det er træls at være ledig. Ikke bare fordi man gerne vil have et job, og fordi det er fast arbejde at være jobsøgende. For mange er økonomien også et problem, fordi man går meget ned i indkomst.

I den situation kan det godt føles nemt at se på budgettet og skære fagforeningskontingentet væk.

’Og det synes vi i KS er rigtig ærgerligt. Især for det enkelte medlem, som går glip af alle de gode kurser og muligheder for vejledning og rådgivning, som KS tilbyder medlemmerne. Derfor har vi besluttet, at KS fra 1. marts indfører et særligt kontingent på 241 kroner om måneden til dem, der er ledige. Det er simpelthen halv pris, og vi håber, at vi på den måde kan være med til at hjælpe endnu flere til at komme godt i gang på arbejdsmarkedet igen efter en ledighedsperiode,’ siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Hvis du er eller bliver ledig, skal du selv gøre KS opmærksom på det. Der kommer til at ligge en formular på vores hjemmeside, som du skal udfylde. Der kommer yderligere information om det her i nyhedsbrevet, når den er klar.

Her får du et udpluk af nogle af de mange kurser og arrangementer, KS tilbyder rundt omkring i Danmark i den nærmeste fremtid, og som er relevante for dig, hvis du er ledig. De fleste af vores tilbud når i løbet af en periode rundt i hele landet. I vores kalender kan du se mange flere arrangementer.


Personlig performance – bliv bedre til at sælge dig selv i Slagelse 24. januar

Karrieresamtaler i København 25. januar

Revolutioner din jobsøgning! Del 1 i København 31. januar

Revolutioner din jobsøgning! Del 2 i København 7. februar

Karrieresamtaler i Odense 8. februar

Karrieresamtaler i Kolding 15. februar

Karrieresamtaler i Aarhus 19. februar

Bliv skarp på dine kompetencer - workshop i Aarhus 19. februar

Bliv skarp på dine kompetencer - workshop i København 22. februar

Revolutioner din jobsøgning! Del 1. Aftenkursus i Aarhus 26. februar

Edit page