24. marts 2022

KS Prisen og frivilligdagen 2022: Forkælelse, netværk og meget andet

/files/assets/frivilligdag.webp

Frivilligdagen 2022 er en dag for alle de frivillige kræfter i Kommunikation og Sprog. Her kan I møde andre frivillige KS’ere og blive forkælet med masser af ny inspiration og lækker forplejning i flotte omgivelser. I forbindelse med Frivilligdagen vil årets KS Pris blive uddelt.

Frivillige i KS yder en ubeskrivelig stor indsats til gavn for andre KS medlemmer – enten i en region, aktivitetsgruppe, et netværk, en studenterorganisation, et udvalg, som medlem af en klubbestyrelse, som tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller som medlem af repræsentantskabet.

Frivilligdagen, der finder sted lørdag den 30. april, er til for alle jer, der er frivillige i KS, fordi vi gerne vil sige tak for jeres indsats. Vi byder på interessante oplæg, workshops, en lækker netværksmiddag, overnatning og masser af mulighed for at lære hinanden at kende. Det hele foregår på Scandic Bygholm Park i Horsens.

Dagens program

Vi skyder dagen i gang med et oplæg om, hvordan du kan bruge teknikker indenfor adfærdsdesign til at påvirke din målgruppe i den tiltænkte retning er Nathalie Søegaard fra kommunikations- og adfærdsbureauet bro. Nathalie arbejder med, hvordan elementer fra adfærdspsykologien kan masseres ind i vores kommunikation, for eksempel pjecer, mails, standardbreve og procedurer. Det har hun blandt andet gjort for Miljøstyrelsen, Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, CBS og Next samt for andre frivillige i foreningsregi.

Efter frokost og en frisk gåtur er det tid til eftermiddagens workshops. Ved tilmelding vælger du én af følgende:

Succesfulde events – fra planlægning til eksekvering med Signe Trier Promotion Lead hos The Kitchen AU og Signe Holste, COO hos /et al

Eller Community building – skaber din kommunikation reel værdi? Med Mikkel Rohde Madsen, Marketingkonsulent, med opgaver i private og offentlige organisationer i Danmark og internationalt.

Eller Sådan skaber du professionelt videocontent med din smartphone med Susan Stølsvig Skovmand, Videoproducent og underviser i Videokonsulenterne

Eftermiddagen afsluttes med et blik på dig og dit frivillige arbejde, når vi sætter fokus på:

Kompetenceboard – hvor fører din frivillighed dig hen med Marianne Greve Jensen, faglig koordinator i KS’ karriereteam, faciliterer workshoppen. Marianne har +20 års erfaring i at rådgive, vejlede, coache og undervise i karriereudvikling og det gode arbejdsliv.

Hvis du sjældent eller aldrig tænkt nærmere over hvad dit frivillige arbejde kan betyde for dig og din karriere – så får du chancen her.

KS Prisen

Kommunikation og Sprog uddeler hvert år KS Prisen til en eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for at synliggøre KS eller KS'ernes faglighed.

Du kan indstille dig selv eller en/flere af dine fremragende medfrivillige frem til mandag den 25. april 2022 kl. 12:00.

Tilmeldingsfrist er fredag, 15. april 2022 - 12:00 og det hele er gratis for frivillige i KS.

Læs mere og tilmeld dig her

Edit page