1. september 2022

KS-dagen 2022: Når verden forandrer sig

/files/assets/ksdagen.webp
Foto KS

Listen over de forandringer, vi har set de senere år, er lang. Og alle forandringer har vidtrækkende konsekvenser for kommunikatørernes arbejde. På KS-dagene i år tager en række stærke kommunikatører jer med ind i deres maskinrum, og fortæller om strategiske valg og svære beslutninger, der skulle tages under intenst pres.

Hvordan agerer man som kommunikatør, når dagsordenen hele tiden ændrer sig, verden forandrer sig og meget lidt er som det plejer?

Klima, køn, verdensmål, diversitet, bæredygtighed, corona, hjemmearbejde og meget andet har skabt et stort behov for dygtige kommunikatører, som kan holde hovedet koldt. Mange kommunikatører har stået i svære og dilemmafyldte situationer, hvor det har været bydende nødvendigt at kunne formidle klart og præcist - uden at kende alle svarene.

Det er det, KS tager fat i på KS-dagene i Aarhus den 20. september og i København den 27. september.

Under overskriften Business as UNusual zoomer vi ind på mange spændende vinkler.

KS-dagen er Kommunikation og Sprogs årlige heldagskonference for kommunikations-, sprog- og marketingfolk, og den er gratis for medlemmer at deltage i. Det er her du som medlem ikke bare kan blive opdateret, men også inspireret, og det er her, du kan møde andre KS’ere og måske efterfølgende netværke med dem.

Du kan stadig nå at melde dig til, både i Aarhus og København.


Her kan du også tilmelde dig vores livestream af dagen i København. Hvis du gør det, kan du vælge at se hele eller dele af konferencen i realtid, og du kan stille spørgsmål undervejs og følge med i debatten. Når du er tilmeldt online, får du automatisk en optagelse af hele dagen og kan se, gense og spole rundt som det passer dig.

De kommunikatører, vi har inviteret, giver jer, udover eksempler og realtime erfaringer, også redskaber med hjem.

1. september 2022

Pluk fra programmet for KS-dagen 2022

Business as Unusual - kunsten at kommunikere i pressede situationer
Keynote ved Regitze Reeh, Head of Communications, Meta Nordic

Når grøn forandring møder modstand
Louise Puck, Danmarks Naturfredningsforening

Are diamonds really for everyone?
Mads Twomey-Madsen, VP Global Comms & Sustainability I KBH og og Christine Drud Von Haffner, Director of corporate branding, Pandora

EatGrim–making the ugly attractive
Carolin Schiemer

Cyberkrig – når sandheden (og den enkelte) kommer under pres
Kathrine Thielke KBH / Maia Kahlke Lorentzen i AAR – begge er medforfattere til bogen ”Kan trold tæmmes?”

Den meningsfulde samtale - dialog og debat
Anders Schroll, K1 og Cathrine Holm-Nielsen, Kommunikation og Sprog

Edit page