KS: 50 år gammel, og stadig ung

Den første fejring af KS 50 års jubilæum fandt sted i Kolding i denne uge. Formand Per Lindegaard Hjorth holdt jubilæumstalen og så havde vi også inviteret Anna Libak, der er udlandsredaktør på Weekendavisen, til at holde oplæg om ’Sproget som kampplads’.

Set i lyset af forandringerne i samfundet inden for kommunikation, sprog og marketing er 50 år mange år. Men Forbundet Kommunikation og Sprog har fortsat tæt kontakt til sine rødder i Handelshøjskolens Korrespondentsammenslutning og Erhvervssprogligt Forbund. Vi kan derfor se udviklingen i vores fag og faglighed som et kontinuum. Og historien kan være et godt pejlemærke for fremtiden: Vil du vide hvor du skal hen, skal du vide hvor du kommer fra!
Jubilæumsarrangementerne i KS regionerne i uge 43 og 44 er kulminationen på vores 50 års jubilæumsår. Og også afslutningen. Med det nye år tager vi hul på en ny epoke, blandt andet karakteriseret ved andre normer for inkluderende sprog, kunstig intelligens, sprogteknologi, der kan skrive, tale og tekste selv, og kommunikation, der løber som en åre gennem alle aktiviteter.

Kommunikation og Sprogs regioner har inviteret Anna Libak, der er er udlandsredaktør på Weekendavisen, til at holde oplæg på jubilæumsarrangementerne. Siden 1996 har Anna Libak arbejdet i mediebranchen, hun har udgivet tre bøger: »Rusland på Røde Plader«, »Poesi for Papfamilier« og senest »Forstå populismen!« Hun har desuden bidraget til en række antologier og oversat to russiske romaner. Hun er uddannet cand.mag. i samfundsfag og russisk fra Aarhus Universitet, men interesserer sig i øvrigt for ”alt undtagen sport og madlavning.”

På jubilæumsarrangementerne taler Anna Libak om ”Sproget som kampplads”. Det er vanskeligt at forestille sig et mere aktuelt emne på et baggrundstæppe af den aktuelle samfundsdebat om politisk korrekt sprogbrug, krænkelsesparathed, hadefuld tale, kønsneutralt og inkluderende sprog, osv.

Formanden for KS Region Syddanmark Lise Nygaard Jepsen bød velkommen til det første af i alt fem 50-års jubilæumsarrangementer. En dejlig og spændende oplevelse, sagde Lise. Lise sagde også tak til KS-formand Per Lindegaard Hjorth og Jørgen Christian Wind Nielsen fra sekretariatet, fordi de ville være med til at fejre jubilæet, medbringende en masse spændende historisk merchandise fra EsF/KS’s historie. Og tak til de tilstedeværende medlemmer, der vovede sig ud i regnen på en coronaplaget hverdagsaften. Lise gav herefter ordet til formand Per Lindegaard Hjorth.

Formand Per Lindegaard Hjorth udtrykte i sin velkomsttale beundring for de personer, der tog initiativ til at stifte det, der i dag er Forbundet Kommunikation og Sprog:
”Når jeg i dag læser historien om, hvordan det begyndte, må jeg sige, at jeg bliver fuld af beundring. Tænk, hvor meget tid og energi det har krævet!
Korrespondenterne på arbejdsmarkedet blev lønnet som ufaglærte dengang. I stedet for bare at være irriterede over tingene gjorde Bess Lindhardt og alle de andre, der fulgte efter, noget reelt konstruktivt.
For at forstå nutiden, skal man kende fortiden. Derfor har det været så berigende i det seneste år, hvor vi ikke bare har beskæftiget os med vores egen udvikling, men også med omgivelsernes – samfundet, arbejdsmarkedet, uddannelserne, teknologien, fagene og medlemmerne – i de 50 år, der er gået”.  
Per Lindegaard Hjorth nævnte en række milepæle i forbundets historie: egen a-kasse, egne overenskomster, eget medlemsblad, medlemskab af hovedorganisation med mere og fortsatte:

”Det DNA, der var drivkraften fra begyndelsen, er der stadig den dag i dag. Vi vil ikke finde os i uretfærdigheder. Og vi vil altid gå efter den konstruktive løsning.
Vi er en lille og specialiseret organisation, men vi har altid været gode til at finde nye veje. Det så man især, da sprog forsvandt og vi fandt en vej med de nye kommunikationsfag.
Vores DNA er beskrevet i vores kernefortælling. Vi giver stadig medlemmerne muligheden for at være en del af et større fagligt fællesskab, ligesom dengang jeg selv meldte mig ind. I KS får medlemmerne viden og faglige input, som kollegerne ikke kan give dem, så de kan skabe mere værdi på arbejdspladsen.
Gennem tiden har det altid været kombinationen af mange gode frivillige kræfter med en professionel organisation med dygtige medarbejdere i ryggen, der har kendetegnet os. Det er to enheder, som er afhængige af hinanden, og det er også det der skal virke for os i fremtiden.”

Derefter var det Anna Libaks tur. Hun var taknemmelig for at være inviteret ud blandt sprogfolk. Anna har selv levet af ord og har nogenlunde samme alder som KS. Anna opridsede temaet for sin talk. En af Annas pointer er, at sproget altid har været en kampplads, men i kraft af de sociale medier har flere end nogensinde fået mulighed for at give deres besyv med. Ud fra de ord, der er mest udbredt på et givet tidspunkt, kan man se, hvem der står stærkest i debatten. Men det kan hurtigt skifte. Vi kæmper om, hvad tingene skal hedde. Skal det hedde prostitueret eller sexarbejder? Djøf’er eller forvaltningsekspert? Galant eller sexistisk? Samfundssind eller autoritetstro? Dannet eller elitært? Folkeligt eller populistisk? Flygtning eller migrant? Han, hun, hen eller de? Invitation eller #GetTheFuckToThisEvent?
Det der især kom bag på Anna, var en slags hellig treenighed mellem Gaffa, Danmarks største musikmagasin, Ekstra Bladet samt Dansk Sprognævn, repræsenteret ved Eva Skafte Jensen, om ikke længere at anbefale brugen af ord som sexbombe, sylfide, diva, hanløve. Sexismedebatten i Danmark har i øjeblikket fået styrke som en tsunami. Anna spurgte retorisk, hvordan det var nået dertil. Der kæmpes nærmest en krigslignende kamp for at lave vores sprog om. Hvorfor sker det lige nu, er der gode argumenter for det, hvem har ret?
Anna nævnte ordet ”eskimo”, hvor vi for eksempel har haft Institut for Eskimologi, uden den mindste nedladende betydning. Der foregår en omfattende proces fra myndigheders og organisationers side for at forsøge at få os til at ændre vores sprog, der åbenbart ikke er godt nok, for eksempel også Microsofts korrekthedsprogram, der ”hjælper” os med at finde det rigtige. Også Europa-Parlamentet og FN har styleguides for korrekthed og kønsneutralitet. Det hedder ikke længere en dement person, men en person, der har demens. Ikke en handicappet bror, men en bror, der har et handicap. Igen spurgte Anna retorisk, hvorfor det ikke hedder en jordfar, når det hedder en jordmor. Der er tale om en voldsom bureaukratisering af sproget. I kirken er dele af liturgien ændret, så der åbnes op for, at Gud også kan være en kvinde eller noget tredje.
Anna Libak ironiserede over det juridiske kønsskifte, der kan foretages på nettet. Hvis køn gøres valgfrit, bliver det problematisk i det hele taget at bruge begrebet køn. Køn er ikke længere en realitet, men en mulighed. Ligestillingsministeriet bruger nu termerne ”fødselstildelt køn eller tildelt køn”.
”Grundlæggende set kæmpes der en kamp mellem dem, der mener, at sproget skaber dét, der er, mens andre mener, at sproget beskriver dét, der findes i forvejen.  De progressive versus de konservative,” sagde hun blandt andet.
Derefter var der hyggelig middag og mulighed for at kigge på alle de historiske materialer.