Regeringens nye digitaliseringsstrategi:

Kommunikatørers dataetiske kompas skal i spil

Regeringens visioner for et mere digitalt Danmark bygger blandt andet på investeringer i vores digitale sikkerhed og en forsvarlig brug af teknologi og data. I Kommunikation og Sprog mener vi, at kommunikatøren har et ansvar for, at data bliver genereret og brugt på en etisk forsvarlig måde – vi kalder det for ’kommunikatørens dataetiske kompas’. Og det kommer vi som kommunikatører til at sætte endnu mere i spil fremover.

Af Katrine Rudbeck Japsen, medlem af Kommunikationspolitisk Udvalg i KS

For en lille uge siden kom regeringen med en ny digitaliseringsstrategi, der skal gøre Danmark endnu mere digital. Vi er allerede et af de mest digitaliserede lande i verden, og netop derfor har vi et rigtig godt afsæt for at blive endnu mere digitale – og det er også det regeringen ønsker. Jo hurtigere jo bedre. De har fremlagt i alt 9 visioner for, hvordan vi i Danmark kan blive mere digitale. Den syvende vision lyder således: ”Et stærkt, etisk og ansvarligt digitalt fundament”.

Der skal altså investeres i vores digitale sikkerhed og sikres en forsvarlig brug af teknologi og data. Det lyder godt og jeg er enig! Det dataetiske kompas er vigtigt i det samfund vi lever i, og det gælder også i vores arbejde som kommunikatører.

Vi er vant til digitalisering

Som kommunikatør er jeg vant til at blive præsenteret for nye digitale redskaber, som gør mit arbejde endnu smartere. Effektmåling, planlægning og data er alt sammen noget, der gør mit arbejde nemmere og mere professionelt. Tænk sig engang, da jeg var nyuddannet (kun fem år siden!), brugte jeg et excelark til at holde styr på en contentplan – ikke et ondt ord om excel, det er godt til mange ting, men i dag findes der heldigvis smartere måder.

I KS ved vi, at vores fag hele tiden ændrer og udvikler sig, og i øjeblikket rigtig hurtigt. Særligt på grund af samfundets udvikling. Vi er alle blevet mere digitale i privaten og på arbejdet. Som forbrugere efterlader vi data og spor alle vegne på internettet. Men er det farligt? Ikke i min optik, men det er vigtigt at vi tager hånd om det, og at data bliver brugt forsvarligt.

Som kommunikatører sælger vi som oftest budskaber, som eksempelvis kan lede til køb af medlemskaber, services eller produkter. I forbindelse med disse køb afgiver kunder og forbrugere data, og derfor er kommunikatørens ansvar stort, når det kommer til, hvordan den data skal benyttes. I KS mener vi, at kommunikatøren har et ansvar for, at data bliver genereret og brugt på en etisk forsvarlig måde – vi kalder det for kommunikatørens dataetiske kompas.

Der er flere grunde til, at det er vigtigt at have styr på dataetiske aspekter som kommunikatør. Den primære handler om troværdighed og ærlighed. Uanset hvilken type virksomhed eller organisation, man befinder sig i som kommunikatør, så er det en af grundstenene i vores arbejde.

Via vores funktion bør vi være ansvarlige for at vurdere, hvornår noget rent kommunikativt ikke ligger inden for det etisk forsvarlige. Det er et nyt ansvar, de fleste af os har erhvervet os i takt med den digitale udvikling. Og den vurdering kan aldrig digitaliseres.

Kommunikatørens rolle

Regeringens strategi er interessant og sætter strøm til en udvikling, der allerede er i gang. Akademikernes formand Lisbeth Lintz har udtalt, at strategien ikke havde nok fokus på mennesker og kompetencer – det er jeg helt enig i. Derfor håber jeg, at mine medkommunikatører er med på at favne strategien og gøre det vi allerede gør. Måske nogle af os bliver endnu mere datafokuseret, men det er kun godt. Vi skal ikke være bange for at blive erstattet af robotter. Til gengæld skal vi gøre det som vi gør bedst; modtage ny viden og omsætte det til forandring og udvikling. Og det gør vi naturligvis med vores dataetiske kompas i lommen.