7. januar 2020

I brugte os flittigt i 2019 – tak for det

/files/assets/news/tak-lille-0-credits.jpg

Løn ligger på førstepladsen i opgørelsen over de emner, som medlemmerne kontaktede KS om i 2019. Se her, hvilke andre sager i jeres arbejdsliv der var blandt de mere end 3.400 henvendelser, som I rettede til KS i året der gik.

Godt 3.400 gange kontaktede I KS i 2019. Det er mindre end i 2018. Men 2018 var også særlig på grund af den truende konflikt i den offentlige sektor. Fraregner man således de henvendelser, som handlede om den truende konflikt, er antallet af henvendelser på samme niveau.

Og hvad hjalp vi så mest med i 2019?

Det var løn. Ret præcist var hver femte henvendelse om løn. At der var godt gang i jobmarkedet for KS’erne i 2019 viser anden- og tredjepladsen. Det var nemlig Karriere- og jobsøgningsvejledning med godt 17 % og Ansættelse og kontraktgennemgang med små 15 %.

Desværre var der også mange KS’ere, som blev afskediget. Næsten 9 % af henvendelserne – eller i alt 228 – handlede om opsigelse. Det er ofte komplekst både personligt og juridisk, når der falder en fyring. Men at der er mange overvejelser ved også selv at sige op, viser antallet af henvendelser om egen opsigelse. Dem var der nemlig 81 af eller svarende til godt 2 % af alle henvendelser.

Andre områder, som KS’erne oplever som vanskelige – men heldigvis er af mere positiv karakter – er barsel og ferie. Dét henvender I jer meget om. Begge emner udgjorde næsten 6 % alle henvendelser. Interessen for emnerne understreges yderligere af, at rigtig mange af jer også deltog i de arrangementer, som vi i 2019 holdt om de to emner – henholdsvis Barselshjørnet og møder om den nye ferielov. Arrangementer, som vi også holder i 2020. Hold øje med Kalenderen på hjemmesiden og det ugentlige nyhedsbrev.

Vi glæder os til også i 2020 at bistå jer i jeres arbejdsliv. Kontakt os meget gerne via hjemmesiden eller ring til os – vi er til for jer, og sidder klar til at hjælpe, sparre og rådgive.
Rigtig godt nytår!