Hvis forhandlingerne bryder sammen i morgen…

OK 18-forhandlingerne fortsatte i Forligsinstitutionen hen over påsken, efter at konflikten forleden blev udsat, så der tidligst kan udbryde strejke den 22. april og lockout den 28. april. Men hvis forligsmanden inden for de to uger erklærer, at forhandlingerne er afsluttet uden resultat, kan konflikten dog allerede træde i kraft på femtedagen herefter.

Konflikten i den offentlige sektor er udsat, men hvad betyder det? Det umiddelbare svar er, at så kan strejken tidligst træde i kraft den 22. april og lockouten den 28. april. Og indtil da fortsætter alle offentligt ansatte deres arbejde, som de plejer. Forhandlingerne fortsætter også i Forligsinstitutionen.

Men der er en række ”mellemregninger”, som det er vigtigt at være opmærksom på:

Hvis forligsmanden i forløbet måtte vurdere, at det alligevel ikke er muligt at nå et resultat, kan hun erklære forhandlingerne for afsluttet. Og så kan konflikten bryde ud på femtedagen herefter. På nuværende tidspunkt vil dét i givet fald betyde, at både strejke og lockout bryder ud på samme dag, og langt hovedparten af alle de offentligt ansatte vil dermed stoppe med at arbejde.

Det er også muligt, at det på den ene side ikke lykkes at nå et resultat, men på den anden side vurderer forligsmanden, at der – trods alt – stadig er en mulighed for at nå til enighed. Så kan hun, efter samråd med de andre forligsmænd, udsætte konflikten med yderligere to uger. Dette vil altså give ekstra tid til at forhandle, men vil samtidig være den sidste udsættelsesmulighed.

Og så er der naturligvis den mulighed, at det rent faktisk lykkes at nå frem til en forhandlingsløsning. Så skal dette til afstemning blandt de offentligt ansatte. Stemmes der ja til resultatet, er konflikten endeligt aflyst. Og stemmes der nej til resultatet, vil konflikten bryde ud.

Hvis konflikten bryder ud, er der mulighed for, at Folketinget griber ind og stopper konflikten ved et lovindgreb, som så samtidig fastsætter vilkårene for de offentligt ansatte.

KS’ formand, Per Lindegaard Hjorth, tør ikke spå om, hvilket af scenarierne, der bliver aktuelt, men han er helt klar i mælet om, hvad han håber på:

”Jeg tør ikke regne med det, men jeg både håber og satser på, at den yderligere forhandlingstid, vi har fået med udsættelsen, kan blive omsat til en enighed. Der må ikke refereres fra forhandlingerne i Forligsinstitutionen, men der er da sluppet så meget ud, at der har været bevægelse i forhandlingerne. Det gælder på begge sider af bordet og jeg bakker 100 procent op om, at vi må bøje os mod hinanden. Men det er lige så vigtigt for mig at sige, at vi også forhandler om nogle helt principielle spørgsmål. Vi kan og vil ikke acceptere, at arbejdsgiversiden går til forhandlinger med en opfattelse af, at rettigheder er noget, man kan fjerne ensidigt. Det gælder for eksempel spørgsmålet om den betalte spisepause. Og vi forhandler jo ikke på egne, men på medlemmernes vegne. Det er medlemmerne som i sidste ende skal vende tommelfingeren op eller ned til et forlig. Og det giver ingen mening at sende noget til afstemning, som vi ikke tror, at medlemmerne vil stemme ja til. Det er en fælles præmis for arbejdsgiverne og os. Så det håber jeg, at Sophie Løhde og Co. også har med i deres overvejelser,” siger han.