27. februar 2019

Går din chef på arbejde, når hun er syg?

/files/assets/news/freestocks-org-126848-unsplash.jpg

Influenza- og forkølelsesperioden topper nu. Benyt forkølelseshalvåret til et serviceeftersyn af jeres sygefraværspolitik.

Influenza er en ekstremt smitsom virus, som spredes gennem luften eller ved fysisk kontakt. Virussen spreder sig gennem dråber fra nys og hoste, og ved direkte kontakt mellem mennesker som eksempelvis håndtryk - og ikke mindst over frokostbuffeten.

Når den tilbagevendende årlige influenzaepidemi er overstået, kan det være en god idé at kigge på virksomhedens sygefraværspolitik. Mange forbinder sygefraværspolitik med retningslinjer for langvarige sygemeldinger, men det kan være, at der mangler noget så enkelt som retningslinjer for om man kan komme ”snotforkølet” og hostende på arbejdet.

I KS hører vi – især på denne årstid – om medlemmer, der føler sig ”tvunget” til at gå på arbejde fordi deres chef eller kolleger gør det. Trods voldsom forkølelse og hoste deltager de i møder og spiser frokost i kantinen. Og nogle føler, at de ikke kan være bekendt at være fraværende ”når de andre nu kommer på arbejde… ”

Det er en rigtig dårlig idé at have kultur, hvor det er almindeligt, at medarbejdere og ledere tropper op selv om de er syge. Så benyt gerne forkølelseshalvåret til et serviceeftersyn af jeres sygefraværspolitik. Har du også chefer eller kollegaer, der kommer på arbejde snotforkølet eller har I en kultur, hvor man får dårlig samvittighed af at melde sig syg, så foreslå din arbejdsmiljørepræsentant at spørgsmålet tages op med ledelsen.

Edit page