Frit fald i sproglige studieretninger standset

Det er lykkedes gymnasierne at bremse flere års fald i tilslutningen til de sproglige studieretninger. Det viser undersøgelse af gymnasieelevernes studieretningsvalg.

Foto: Banter Snaps

Efter flere år, hvor der blev længere og længere imellem eleverne på de sproglige studieretninger er faldet nu stoppet. Det dokumenterer en undersøgelse af de overståede studieretningsvalg på landets stx-gymnasier foretaget af Danske Gymnasier.

Undersøgelsen viser, at der i 2018 – ligesom i 2017 – er 11 procent af en årgang 1. g’er der har valgt en sproglig studieretning på det almene gymnasium.

44 pct. af eleverne har valgt en studieretning med samfundsfag, 35 pct. har valgt en naturvidenskabelig studieretning, mens ni pct. har valgt en kunstnerisk studieretning.

Behov for sprogkompetencer

Elevernes fordeling på de forskellige studieretninger er nøjagtig den samme som 2017. Selv om man skal være varsom med at sammenligne tal fra før og efter gymnasiereformen, fordi en del af de studieretninger, der tidligere blev regnet for sproglige studieretninger, ikke findes mere, så er det tilsyneladende lykkedes gymnasierne at standse et fald i søgningen til de sproglige studieretninger, som ellers har budt på næsten en halvering siden 2012.

Det glæder formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø, at faldet i søgningen nu er standset:

”Ude omkring i landet kæmper rektorer på mange forskellige måder for at opmuntre eleverne til at vælge sprogfag. Det sker blandt andet via sprogcamps, særlige temadage og venskabsklasser på fremmede kontinenter. Det er dejligt at se, at den indsats virker, men vi skal fremover have endnu flere til at vælge sprog, siger Birgitte Vedersø, der tidligere selv har undervist i italiensk.”

Hun understreger, at gymnasierne spiller en nøglerolle for at sikre, at sprogfagene ikke uddør i det danske uddannelsessystem:

”Har unge ikke har haft sprogfag i gymnasiet, vælger de heller ikke sprog på universitetet eller på læreruddannelsen. Og så kommer der til at mangle sproglærere i hele uddannelsessystemet – også ude omkring i de danske virksomheder, hvor efterspørgslen efter unge, der taler andre fremmedsprog end engelsk bare vokser,” forklarer Birgitte Vedersø.

Små sproghold er dyre

Som forening arbejder Danske Gymnasier for at fremme sprogfagene, blandt andet ved at holde kommunerne fast på at indføre kommunale sprog-strategier, sådan som de er forpligtet til ifølge regeringens Nationale Sprogstrategi.

Men ude på de enkelte gymnasier er rektorerne også villige til at gå langt for at sikre den sproglige fødekæde – også selv om det koster dem dyrt.

Ca. hvert fjerde gymnasium i undersøgelsen svarer således, at de har et princip om at oprette bestemte sproghold.