Fingrene væk fra folkepensionen

Socialdemokratiet har netop lanceret et forslag, som må forstås som, at akademikere skal have en højere pensionsalder end andre. Det er et brud med den danske velfærdsmodel og et syn på arbejdsmarkedet, som ikke er kommet ind i det 21. århundrede.

Af Per Lindegaard Hjorth, formand i Kommunikation og Sprog

Socialdemokratiet har fremsat et forslag om en ny ret til tidlig folkepension under overskriften ”De mest nedslidte fortjener også en værdig pension”.

Under denne overskrift, som jeg kun kan være enig i, gemmer sig blandt andet et forslag om, at folkepensionsalderen skal være afhængig af, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet.

I og med at akademikere, i sagens natur, slutter deres uddannelse senere end andre med kortere eller ingen uddannelse, må det betyde, at akademikere som udgangspunkt skal have en højere pensionsalder.

Jeg er enig i overskriften på Socialdemokratiets udspil og flere af enkeltforslagene. Men den del, som handler om forskellig folkepensionsalder, vender KS sig stærkt imod.

Det er rigtigt, når vi har en ens folkepensionsalder for alle og det er også rigtigt, at der skal være ordninger, som sikrer, at man kan forlade arbejdsmarkedet, når man er nedslidt. Men det er forkert, når man vil gøre det til et spørgsmål om bestemte brancher, uddannelsesmæssig baggrund eller faggrupper.

For sagen er, at vi alle er en del af velfærdssamfundet og bidrager hertil. Og at nedslidning ikke udelukkende er et spørgsmål om tungt arbejde, men i stigende omfang også psykisk nedslidning, stress og nogle uheldige konsekvenser, af en stadig mere digitaliseret og hurtig verden.

Det overser Socialdemokratiet fuldstændig. Og det er både forældet og trist.

Socialdemokratiet har ikke færdigudviklet deres forslag, men skriver, at dette skal ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter – de faglige organisationer og arbejdsgiverne. Jeg lægger i den forbindelse til grund, at Socialdemokratiet med de faglige organisationer mener både dem, som repræsenterer dem med kortere eller ingen uddannelse og os, der repræsenterer dem med lange uddannelser. Også selvom jeg i en mørk stund godt kan frygte, at de udelukkende tænker på det, som før var LO.

Der er dog gode takter i Socialdemokratiets forslag - herunder ikke mindst en mere ambitiøs indsats for arbejdsmiljøet.

Det er der i den grad brug for, og vi har i regi af Akademikerne udviklet en lang række konkrete bud på, hvordan det kan ske. Mette Frederiksen kan bare ringe. Så har vi et helt katalog klar til at fylde forslaget ud på et punkt, hvor de gode toner slås an, men hvor det konkrete indhold indtil videre heller ikke er fyldt ud.