Få styr på spøgelset

Kan du bevise, hvad dit arbejde er værd? Måske. Men kan du gøre det i kroner og ører? Nej, det kan de færreste nok - og det kan nogle gange give problemer. KS afholder tre Gå-Hjem-Møder, hvor du stifter bekendtskab med de nyeste og bedste metoder til kommunikationsmåling. Og glem alt om kroner og ører.

Et spøgelse er gået igennem kontorlandskaberne i den danske marketing- og kommunikationsbranche i de senere år.

I takt med at der er opstået flere og flere kommunikationsstillinger, så er der mange steder opstået en forventning om, at kommunikatører kan dokumentere en direkte forretningsunderstøttende effekt via deres arbejde.

Return on investments (ROI) er for mange privatansatte kommunikationsmedarbejdere et begreb, de har lært at kende.

Andre kollegaer i det offentlige oplever, at de havner i kategorien ”de kolde hænder,” og har svært ved at bevise, hvilken værdi de netop skaber i modsætning til de af deres kollegaer, der repræsenterer de ”varme hænder.”

Ung nestor med international erfaring

KS af holder tre Gå-Hjem-Møder i februar, marts og april om kommunikationsmålinger.

Kommunikationsrådgiver Jesper Andersen, der i dag næsten har opnået en status som dansk nestor indenfor Good Practice i kommunikationsmåling, vil være oplægsholder under alle tre møder.

Gå-hjem-møderne er lavet som en tre-trins-raket. Det er ikke et krav, at man deltager på alle tre, men der vil blive ”bygger oven på” fra gang til gang og der kan ikke undgå at være nogle referencer tilbage til tidligere omtalte ting.

Når det så er sagt, så er der altid plads til spørgsmål og alle opfordres til at deltage, de gange de kan.

Måling øger respekten for Kfag

”Kort fortalt så fokuserer vi på tre områder: Ved første arrangement handler det om de grundlæggende trin i kommunikationsmåling. Arrangement to handler om at sætte relevante mål, man kan arbejde ud fra, for det er sværere, end man lige går og tror. Og på det tredje arrangement runder vi så af med at fokusere på, hvordan man omsætter det hele til noget, man kan gøre i hverdagen – altså implementeringen i ens egen organisation eller afdeling,” siger Jesper Andersen.

Det største tab ved ikke at måle er knapt så meget den manglende dokumentation af effekt og resultater, som det er, at man ikke får nye insights.

Ifølge ham tjener kommunikationsmåling to primære formål: Du dokumenterer effekten af dit arbejde, og igennem analyse og evaluering bliver du klogere på, hvad der virker, og du identificerer nye muligheder – blandt andet for forbedring.

Begge dele er med til at højne respekten omkring værdien af kommunikation som fag.

”Det største tab ved ikke at måle er knapt så meget den manglende dokumentation af effekt og resultater, som det er, at man ikke får nye insights og dermed forbedrer sig. Rigtig mange muligheder og potentiel læring går derfor tabt,” siger han.

Spørgsmål om uddannelse

- Hvorfor er der stadig lang vej igen til at alle Kfolk måler deres kommunikationsarbejde?

”Jeg tror, at det er et spørgsmål om uddannelse. For langt de fleste kommunikationsfolk på arbejdsmarkedet i dag er måling ikke noget, som har figureret i deres pensum og heller ikke noget, de har kunnet lære af kollegaerne – sådan som jeg fx lærte at skrive en pressemeddelelse af mine kollegaer, da jeg startede på bureau i sin tid,” fortæller Jesper Andersen og fortsætter:

”Så der er et stort, kollektivt vidensunderskud i branchen. Når det så er sagt, så tror jeg som tidligere nævnt også, at det delvist drejer sig om incitament-strukturer. Vi har endnu ikke en tradition for at måle, evaluere og lære, men når først det bliver en naturlig del af topledelsens måde at drive forretning på, så vil det tage til i fart ude i kommunikationsafdelingerne.”

Vi er bagud i forhold til udlandet

- Er vi foran eller bagud i forhold til udlandet?

”Vi ligger klart bagefter udlandet, men det tænker jeg egentlig er meget normalt for en branche som kommunikation. De store trends og tendenser har det altid med at slå først igennem i lande som USA og Storbritannien, for så at filtrere ned til os nogle år senere.”

- Du har beskæftiget dig med kommunikationsmåling i mange år. Er du optimist eller pessimist i forhold til, at kfolk vil tage målinger mere til sig?

”Jeg er heldigvis optimist! Når jeg gæsteforelæser på universiteterne for eksempel, oplever jeg en enorm interesse fra de kommende generationer af kommunikationsfolk, fortæller Jesper Andersen.

”Desuden er mængden af initiativer omkring måling stigende; nyhedsbreve, konferencer, gå-hjem-møder osv. Det vidner heldigvis om, at der er interesse ude i branchen for at lære nyt og tage nye metoder i brug.”

Det behøver ikke at være dyrt

En af grundene til at mange kommunikatører holder sig tilbage med kommunikationsmålinger er, at det kan blive en omfattende affære, der vil koste mange penge. Men sådan behøver det ikke at være.

”Der er naturligvis stor forskel på, om du fx laver en lille survey af en gruppe kunder eller ansatte med et gratis tool som SurveyMonkey, eller du er i gang med at flytte organisationens omdømme og derfor skal kortlægge ændringer i en bred vifte af interessentgruppers holdninger og handlinger,” siger Jesper Andersen der henviser til en tommelfingerregel fra brancheorganisationen AMEC der siger, at man skal bruge 10-15% af sine ressourcer på den forberedende fase og 10-15% på måling og evaluering efterfølgende.

”Det efterlader stadig 70-80% af dine ressourcer til selve eksekveringen - som i øvrigt bliver mere træfsikker, når du forbereder dig godt.”

Arrangementsdato: 

Mandag den 25. februar 2019 - 15:30 til 18:00 inkl. pause

Mandag den 18. marts, klokken 15.30 til 18.00 inkl. pause

Onsdag den 24. april, klokken 15.30 til 18.00 inkl. pause

Adresse:

Kommunikation og Sprog

Hauser Plads 20, 3. sal, kantinen

1127 København K

Tilmeldingsfrist: 

Mandag, 18. februar 2019 - 12:00