Erstatning for sexchikane stiger, men ikke nok

Regeringen lægger op til en højere godtgørelse i sager om sexchikane. Men den stigning, der er tale om, er alt for beskeden, mener KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

I mere end 25 år har godtgørelsen for sexchikane ligget på 25.000 kroner. I kølvandet på #metoo-skandalen har EU opfordret de lokale parlamenter til, at godtgørelsen skal stige, så den følger prisudviklingen. Hensigten skulle være at sende et signal, som har en afskrækkende effekt, så antallet af sager om sexchikane måske ovenikøbet vil falde.

Nu har regeringen sendt et lovforslag i høring. Et forslag, hvor godtgørelsen stiger, men det er en meget beskeden stigning.
”Også for beskeden,” siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth. Han mener, at det er en god ide, at godtgørelsesniveauet hæves, for der skal ske noget.

”Men den stigning regeringen lægger op til er slet ikke tilstrækkelig. Her kommer man måske op på for eksempel 33.000 kroner - et beløb, der slet ikke modsvarer de gener, sexchikane medfører. Jeg vil opfordre til, at sexchikane godtgørelsesmæssigt kommer på niveau med de godtgørelser, der gives i sager om forskelsbehandling på grund af ting som alder, køn, seksuel orientering og lignende. Og de ligger oftest på seks måneders løn og opefter.”

”Jeg mener, det er symbolpolitik. Og man kan i høj grad diskutere, om det vil få nogen som helst effekt,” siger han.

KS har afgivet et høringssvar, som påpeger problemstillingen. I høringssvaret skriver KS blandt andet, at  ’man opnår næppe den tilsigtede afskrækkende effekt ved at forhøje godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane med noget, der ligner kr. 8.000.’
KS har nærmest ingen retssager om sexchikane, fordi den type sager oftest ender med forlig. Det kan løbe op i et forløb på flere måneder, hvis man vil gennemføre en sag, og det vil de fleste medlemmer helst undgå.

Men allervigtigst er det at undgå sexchikane, og her spiller samarbejdet om det psykiske arbejdsmiljø en helt afgørende rolle. Det er uhyre vigtigt, at virksomheden sørger for, at der er et velfungerende arbejdsmiljøsamarbejde ledelse og medarbejdere imellem. At alle for eksempel ved, hvor de skal henvende sig (det vil typisk være hos arbejdsmiljørepræsentanten), hvis de enten selv er udsat for sexchikane eller måske ved eller har mistanke om, at en kollega er udsat. Der skal være åbenhed og klare spilleregler på arbejdspladsen og frem for alt en tryg kultur, hvor man tør melde ud, og hvor man ved, at arbejdsmiljøet tages alvorligt.

I virksomheder med et solidt og godt forankret arbejdsmiljøsamarbejde vil der ofte være mere åbenhed og et større forum for fortrolighed, hvor eventuelt udsatte medarbejdere kan henvende sig.