Er du bedre til at sælge gummistøvler end til at sælge dig selv?
Tekst / Louise Fibiger Ravnkilde, Senior Digital Content & Communications Manager, Nets. Medlem af kommunikationspolitisk udvalg og repræsentantskabet i KS
Foto / Katrine Heller
Måske du er en af dem, der ligesom mig bruger dine kommunikative kompetencer i dit arbejdsliv på at sælge? Det kan være medlemskaber, kurser, ferierejser eller sågar gummistøvler. Som kommunikatører er vi ret gode til at formulere et budskab, og hvis formålet med budskabet er at sælge, så finder vi de rette værktøjer frem til at skrive en sælgende tekst. Uanset produktet så er redskaberne de samme.
Min oplevelse er bare, at vi ofte ikke er lige så gode til at sælge os selv, som vi er til at sælge – ja – for eksempel gummistøvler.
Jeg var til et fagligt event for nylig, hvor jeg for første gang hørte udtrykket ’ubevidst kompetent’, som ramte mig lige i mit kommunikatørhjerte. Udtrykket blev brugt til at beskrive de ting, man gøruden at tænke over, at man kan dem, og hvordan man udfører dem.
Jeg skal nogle dage tage mig selv i at have lidt dårlig samvittighed over, at jeg synes mit job er nemt. Ikke nemt på den kedelige måde, men nemt på den måde hvor jeg ’bare’ løser mine opgaver, uden at tænke for meget over, hvordan jeg gør og uden nødvendigvis at synes, de er svære. Efter at have hørt udtrykket ’ubevidst kompetent’ er det blevet klart for mig, at mit job ikke er nemt, det føles bare nemt for mig, fordi jeg netop er ubevidst kompetent.
Det er nok derfor, jeg tit kommer til at beskrive mig selv som en, der ’bare’ kan skrive. Jeg kan jo ikke hverken bygge noget, bage noget eller kode noget (ikke godt nok til at nogen ville betale mig for det i hvert fald). Jeg tager altså mig selv i at synes, at andres fagligheder er mere imponerede end min egen.
Men hvordan kan det være, at jeg som kommunikatør, der bruger det meste af min arbejdsuge på at skrive sælgende tekster, så ikke kan finde ud af at sælge mig selv? Altså hvorfor har jeg så svært ved at brande mig selv og mine kompetencer, når jeg bliver spurgt ind til, hvad jeg arbejder med? Er det fordi jeg er blind på mine kompetencer? Fordi vi kommunikatører er lidt for pæne og beskedne? Eller er det, fordi det at være kommunikatør stadig er så ny en profession, at det er svært at forklare, hvad vi kan?
Det er nok et Kinderæg med alle tre ting på én gang….
Vi kommunikatører skal virkelig blive bedre til at være bannerførere for vores egen faglighed og kunne brande kommunikatørfaget lige så stærkt, som vi brander alt muligt andet. Men hvordan?
Først og fremmest skal vi selv tro på, at det, vi byder ind med, er noget særligt og ikke er noget, alle og enhver kan. Dernæst skal vi være hinandens heppekor og være kommunikatører i alliance, ikke i konkurrence. Vi skal dele tips og tricks med hinanden, heppe på hinanden på LinkedIn, hyre hinanden som eksperter og skubbe hinanden ind i de fede kommunikatørjob. Du ved, de der job hvor vi bliver anerkendt, fordi vi i fællesskab har bevist, at kommunikatører selvfølgelig kan mere end ’bare’ skrive.
Jeg glæder mig allerede til både at give og modtage masser af opbakkende hep, så vi med rank ryg og masser af faglig selvtillid kan gå ud i verden som fagligt stolte kommunikatører.