4. november 2020

En god cocktail: Arbejdsglæde og succes følges ad

/files/assets/news/kyrill-ushakov-credits.jpg

Der er ofte sammenhæng mellem det vi godt kan lide, og det vi er gode til. Og ofte vil det være en cocktail, der fører til succes i arbejdslivet. Det er dog normalt, at man med tiden bliver i tvivl om, hvad man egentlig godt kan lide at lave. KS Karriere kommer derfor med 3 råd til, hvordan du finder ud af, hvad der giver dig arbejdsglæde.

KS-medlemmet Martin Bylund Larsen, der til dagligt sidder som digital kommunikationsrådgiver på Aalborg Universitet, har brugt LinkedIn til at samle karriereråd i sit netværk, 40 styk er det blevet til. Du kan finde dem alle her.

KS Karriere har fået lov til at bruge karriererådene til en nyhedsartikelrække, og i dag kan du læse mere om:


Det du godt kan lide at lave, er ofte dét, du er god til og vil få succes med.

I karrieresamtalerne her i KS får vi ofte spørgsmål om kompetenceafklaring, og vi taler ofte om, hvad medlemmerne kan og er gode til. Fokus er ofte på arbejdsgiver, og den værdi, medlemmet som potentiel medarbejder kan bidrage med på arbejdspladsen. Og sådan bør fokus også ofte være i selve jobsøgningen.
Men når det gælder det mere personlige i forhold til vores arbejdsliv og trivsel, bør fokus ikke kun være på, hvad vi er gode til, men også hvad vi godt kan lide at lave.

Som der står i karriererådet, er der ofte en sammenhæng mellem det vi godt kan lide, og det vi er gode til. Det betyder dog ikke, at vi altid godt kan lide at lave, det vi er gode til. Og det er en vigtig pointe.
Så hvordan finder man ud af, hvad man godt kan lide at lave? Det burde egentlig være enkelt, men billedet kan ofte være mudret at forventninger fra omverdenen og ens eget ønske om det image, man gerne vil have ud af til. Og så selvfølgelig et skift eller en udvikling af interesser. Men her er 3 ting, du kan gøre:

1. Find dit flow
En simpel øvelse handler om flow:
Flow er en tilstand vi kommer i, når en aktivitet eller opgave har klare mål og kræver alt, hvad vi har i os af ressourcer. Når vi er i flow føler vi en meningsfuld tilstedeværelse i det, vi laver.
Så: Tænk over, hvornår du sidst har være i flow på arbejdet. Hvornår forsvandt tiden, fordi du var fuldt koncentreret omkring dit arbejde?
Det bør være et pejlemærke på, hvilke arbejdsopgaver, du trives med at lave – og som det også står i karriererådet, vil få succes med.

2. Hvad motiverer dig?
En anden tilgang er at bruge din motivation som rettesnor efter, hvilke opgaver du godt kan lide. Skriv alle dine arbejdsopgaver ned - også dem fra tidligere jobs. Faktisk kan du bruge dit CV. Her rater du alle dine opgaver fra 1-10 med en motivationsskala, hvor 10 er højest. Efterfølgende kaster du et blik på dem, der ligger fra 6 og op.

3. Husk dine personlige kompetencer
Når man taler om arbejdsglæde skal man også huske sine personlige kompetencer, da der er større chance for at trives med sine opgaver, med sin leder og kolleger, hvis man er klar over sine styrker og svagheder. Vores personlige kompetencer er ofte dem, der fortæller noget om, hvordan vi bedst kan lide at arbejde. Bliver vi drevet af at få mange idéer, eller er vi dem, der laver handlingsplanen? Har vi øje for at sikre at hele teamet er med, eller beregner vi hvor mange ressourcer, vi præcis har? 
Er du i tvivl om dine personlige kompetencer eller præferencer, så tilbyder vi i KS både karrieresamtaler, styrkesamtaler og muligheden for personlighedstests.

Edit page