Eftertanker: Farvel til Facebook?

Facebook er ikke længere bare en hyggelig vennebog, men en kanal der bruges til at påvirke og ligefrem manipulere os og derfor vælger flere og flere at sige farvel til Facebook. Men kan vi undvære den? Kan du? Kan din kommunikationsafdeling?

Sociale medier står højt på listen over de kompetencer, der efterspørges, når virksomheder, organisationer, politiske partier og andre, der gerne vil have synspunkter eller varer solgt, søger kommunikationsmedarbejdere. Da K-Forum og KOM magasinet for nylig spurgte omkring 100 kommunikationschefer, blev ’sociale medier’ nummer to på listen over de mest efterspurgte kompetencer i fremtiden.

Man må tro, at de sociale medier står så højt, fordi de virker. Fordi det er her det er mest effektivt at få sine budskaber ud, blive hørt, blive kendt og i sidste ende få indflydelse eller sælge noget.

Så et sted som Facebook er ikke bare den hyggelige vennebog, som vi bruger til at holde kontakt med gamle og nye venner, klassekammerater, tidligere kolleger og familiemedlemmer, vi ellers aldrig ville høre fra. Det er også et kommercielt medie, som ved en masse om os, kender vores vaner, ved hvad vi kikker på, hvem vi stemmer på, hvor vi skal på ferie og hvilken bil vi drømmer om.

Men de historier der nu er kommet frem om, hvordan Facebook-information fra op mod 87 millioner brugere, primært i USA, kan være blevet uretmæssigt delt med Cambridge Analytica, hvordan Facebook er blevet brugt til at påvirke Brexit-afstemningen, det amerikanske præsidentvalg og sågar vores humør, får os til at føle os manipulerede med. Det er blevet for meget og vi føler en stærk modvilje i forhold til denne ’big brother’, der overvåger og påvirker os.

Derfor ser vi nu at der opstår en bevægelse som #deletefacebook. Den breder sig i hele verden og man får lyst til at stoppe op, slette Facebook og frigøre sig fra overvågningen og alt det andet som det repræsenterer.

Men kan sådan en bevægelse få gennemslagskraft nok til at ødelægge Facebook og standse ’overvågningstoget’? For selvom vi synes det er enormt irriterende og vi har meget mindre lyst til at være en del af det, så er de fleste af os afhængige. Vi bruger jo ikke bare de sociale medier til vennerne, vi bruger dem til vores faglige netværk, som researchværktøj, vi bruger det til at søge faglig viden, stille spørgsmål til hinanden og som kommunikationsfolk bruger vi det professionelt. Og så længe der er noget indhold vi har brug for, så vil vi også være der.

Eller vil vi? Hvor går vores grænse? Kan du sige stop? Kan jeg?

Anne Nimb, redaktør, KOM magasinet