Det er nødvendigt at følge udflytningen af uddannelser tæt

Aftalen om udflytning af uddannelsespladser er faldet på plads på Christiansborg, og der nedlægges færre uddannelsespladser end først meldt ud. ”Det er godt, at det blev en blødere landing end frygtet. Men der er stadig tale om en reduktion, som går hårdest ud over humaniora og samfundsvidenskab, og dermed også potentielt kommunikationsområdet. Det sidste er slet ikke holdbart i en tid, hvor kommunikation og formidling får større og større betydning”, siger KS’ forperson Cathrine Holm-Nielsen.

Det ser heldigvis ud som om man på Christiansborg har lyttet til bekymringer om blandt andet kvaliteten af forskningsmiljøer og uddannelser i forbindelse med udflytningsplanerne. Der er således opnået enighed om at fjerne nogle af de værste ”tidsler” i den oprindelige aftale, men det bliver alligevel nødvendigt at følge udviklingen tæt, så de gode intentioner om uddannelse i hele landet muliggøres, uden at bivirkningerne af planerne bliver for store.

”Når der skæres i antallet af uddannelsespladser, får det negative konsekvenser for den bagvedliggende forskning, og dermed kvaliteten af uddannelserne. Her kommer det især til at ramme humaniora og samfundsvidenskab, der allerede tidligere er blevet kraftigt reduceret. . Herunder falder kommunikationsområdet, som er helt centralt i et moderne, komplekst samfund, der står over for store, kendte udfordringer: Klimaforandringer og miljøforurening, men også mere positive problemstillinger såsom grøn vækst, bæredygtighed og inklusion. Kommunikation gør en forskel, og kommunikation i en professionel kontekst skal bidrage til at skabe samtalen, og dermed løsningerne, på kryds og tværs af interesser og sektorer i samfundet,” siger Cathrine Holm-Nielsen.

Hun peger på, at usikkerheden omkring fremtiden for de ”tilbageværende” uddannelser risikerer at komme til at påvirke søgningen til uddannelserne negativt, fordi man ikke vil se det som et fremsynet bæredygtigt uddannelsesvalg.

” Den fortsatte nedprioritering kan også risikere at medføre at innovationen i forhold til nye uddannelsesmæssige tiltag på disse områder bliver forringet eller ikke-eksisterende, hvilket så igen vil have en negativ indflydelse på uddannelseskvalitet og de færdiguddannedes faglige kompetencer og forskningsmiljøer.,”, siger hun.

”Selvom et af formålene med udflytningen er at begrænse ledigheden, så må man overveje om det rammer inden for skiven eller har et par indbyggede risici i forhold til humaniora og især kommunikationsfaget. Der bliver ikke færre kommunikationsjob i samfundet, og kommunikation og formidling har kun en forøget funktion. Men dem, der skal varetage funktionen, bliver potentielt dårligere kvalificerede,” siger Cathrine Holm-Nielsen.

BAGGRUND

I efteråret spillede regeringen ud med et forslag om, at universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner skulle reducere deres optag med 10 procent frem til 2030. Samtidig skulle adgangen til uddannelse fordeles mere ligeligt over hele landet.

Udspillet fik en temmelig hård medfart, på trods af at et stort flertal i Folketinget bakkede op om det. I januar måned kom universiteterne med deres udspil, og universiteternes interesseorganisation Danske Universiteter udarbejdede på dette grundlag en sektorforskningsplan. Universiteternes udspil indeholdt forslag til lige dele udflytninger og nedlukning af uddannelser, ikke helt i overensstemmelse med regeringens intentioner. De 10 procent blev derfor reduceret til en målsætning, og med den netop indgåede aftale er den konkrete reduktion/udflytning på 5-6 procent.

Hårdest er nedlukningerne gået ud over humaniora og samfundsvidenskab, der i forvejen er plaget af reduktion i antallet af studiepladser på grund af dimensioneringen.

Universiteterne har ikke i skrivende stund udmeldt deres konkrete planer. På Aalborg Universitet står det klart, at det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet er fusioneret, og at uddannelserne på de to hovedområder i København lukkes ned.