26. oktober 2022

Design dig ud af overspringshandlingerne

/files/assets/overspring.jpg
Foto Unsplash

Overspringshandlinger fylder en del i de flestes hverdag, hvad enten det gælder på arbejdet eller i privatlivet. Overspringshandlingerne handler om det, der ligger bag – nemlig de gøremål vi udskyder at udføre. Og det er vigtigt at pointere, at overspringshandlinger ikke handler om at styre din tid, men derimod at styre sine følelser. I artiklen her får du indblik i, hvilke grunde der kan være til, at vi ikke altid får ordnet vores gøremål og du får råd til, hvad du kan gøre ved det.

Selvom du flittigt har taget din outlook-kalender i brug, så kender du måske alligevel til påmindelsen, som kontinuerligt popper op, og som du forsøger at kvæle ved at udskyde den. Det kan være strategien, der skal færdiggøres, overblikket over projektet, der skal opdateres, den svære samtale med din chef, som du skal invitere til eller noget fjerde.

Selv om vi har sat tid af i vores kalender, får vi langt fra altid løst de opgaver, vi har sat os for. Og hvorfor er det sådan? Bag de fleste overspringshandlinger ligger et element af frygt. Vi overspringshandler fordi vi ikke er i stand til at håndtere de negative følelser, som det givne gøremål udløser. Så hvis du forveksler dine overspringshandlinger med pauser, så tager du fejl. Pauser skulle gerne give dig energi, men overspringshandlinger gør det modsatte, da de i virkeligheden er en flugt.

De forskellige slags overspringshandlinger

Der findes overordnet tre måder at overspringshandle på.

Den første er vi fuldt beviste om. Vi tjekker Politiken.dk eller Facebook. Vi ved godt, at vi er i gang med at distrahere os selv.

Den anden slags er lidt mere tricky. Her udfører vi en let opgave i stedet for den svære, vi egentlig havde sat os for. Så egentlig arbejder vi – bare ikke med det rigtige.

Den tredje er den værste. Her handler det om, at vi forbereder det vi skal gøre, men vi udfører ikke selve handlingen. Det føles som om, man er i gang – man kan måske endda narre sig selv til det, men man er ikke som sådan kommet nærmere målet. Det er derfor vigtigt at skelne imellem forberedelse og den egentlige handling.

Følelsesmæssige årsager holder os tilbage

Der er forskellige årsager til, at vi overspringshandler, og der ligger ligeledes forskellige følelser til grund for disse.

Utryghed: Hvis du er i tvivl om du er kompetent nok, kreativ nok eller idérig nok til at løse opgaven, så kan det skabe utryghed, som kan gøre der rigtig svært at komme i gang. Du bliver ganske enkelt i tvivl, om din måde at løse opgaven på, er den rette og om den er god nok.

Uklarhed: Hvis der er uklarhed om opgavens omgang, indhold, formål eller succeskriterier, kan det være virkelig svært at komme i gang. Det kan det ligeledes, hvis det er uklart, hvem der tager først skridt, hvem der skal inddrages, kommandoveje og lignende. Hvis du ikke får afklaring på disse ting, vil du højst sandsynligt blive ved med at udskyde at komme i gang.

Perfektion: Hvis du har alt for høje forventninger til dig selv, kan det være næsten umuligt at komme i gang med en opgave, da hvert ord skal være perfekt. Du kan næsten kun fejle (overfor dig selv), hvis du ikke sætter nogle mere realistisk krav.

Og så skal det nævnes, at energiniveauet ikke er stabilt dagen langt, så det kan være en ide at lægge de mere krævende opgaver, når energiniveauet er højest.

Hvordan kommer vi videre?

Den bedste måde at få bugt med overspringshandlingerne er at identificere, hvad for en følelse/årsag der ligger til grund for dem. Identifikationen og forståelsen af din frygt kan hjælpe dig til at overkomme overspringshandlingerne. Sørg for at holde øje med dine undskyldninger og udfordr dem. De fortæller dig tit, hvad du mangler for at kunne gå videre.

Dernæst skal du vide, at mennesker er disponeret til at prioritere kortsigtede behov frem for langsigtede. Og her har vi lånt de bedste pointer og råd fra adfærdsdesigneren Morten Münster. Vi har altså en tendens som mennesker til at skyde svære opgaver, fordi det føles som en andens problem, hvis vi tager den dagen efter. Eller måske fordi, vi bilder os selv ind, at vi vil være mere motiverede dagen efter. Samtidig bliver vi øjeblikkeligt ’belønnet’ i vores nutid, hvis vi dropper træning og lægger os på sofaen, eller hvis vi tager en tur på Instagram i stedet. På den måde slipper vi for den svære opgave her og nu, og det er en rar belønning. Jo mere du overspringshandler, jo stærkere bliver vanen. Man rækker jo nærmest ud efter sin telefon ubevidst, når man skal i gang med en svær opgave.

Derfor kan du sætte nogle rammer op for dig selv, som gør det nemmere at få udført opgaverne.

Gør det nemt at lave de svære opgaver

- Læg dem på tidspunkter, hvor der er mest energi. Hvis det er om morgenen, så start med denne opgave og gå ikke videre på din to do liste, før du har lavet den.

- Start med en fase, hvor du giver dig selv lov til at være forvirret: Søg afklaring på uklarheder (samarbejde/succeskriterier).

- Den første del af opgaven skal kunne laves på to minutter. Det skal være nemt, og så er du allerede i gang.

- Bryd opgaverne op i mindre dele.

Gør det svært at lave de nemme opgaver

- Ryd op og flyt de ting, der distraherer. Læg for eksempel din telefon væk og luk din mail.

- Sørg for at have hentet kaffe og vand.

- Læg de nemme opgaver på svære tidspunkter.