12. november 2019

Debatten om ledige nyuddannede får en omgang mere

/files/assets/news/natalia-y-yqe-credits.jpg

En minister og en borgmester danner fælles front over for ledige akademikere: ”Tag et job i Netto, eller I bliver straffet.” ”Selvfølgelig skal de tage de job, de kan få, men giver det mening for det samfund, der har betalt deres uddannelse, hvis de aldrig kommer i et job, der matcher deres uddannelse?”, spørger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Nyuddannede akademikere skal tage de job, de kan få, også selvom jobbet ikke svarer til kvalifikationerne. Det har både beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og Københavns beskæftigelsesborgmester Cecilie Lonning-Skovgaard (V) været i medierne med på det seneste. Borgmesteren kalder dem ovenikøbet luddovne.

”Det er jo ikke første gang, at den debat dukker op, og det er da også helt i orden, at man kigger på, hvordan og hvor hurtigt nyuddannede akademikere kommer i job,” siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

”For selvfølgelig skal de i job og selvfølgelig skal de tage de job, de kan få,” fortsætter han.

”Som samfund synes jeg dog, at vi skal spørge os selv, om det giver mening at sætte en nyuddannet akademiker, som vi alle sammen har brugt penge på at uddanne, ved kassen i Netto. Som nyuddannet er udfordringen ofte netop, at man mangler erhvervserfaring inden for det fag, man er uddannet i. Og vi kan se, at så snart den relevante erfaring kommer på plads, så kommer de også i arbejde. Nyuddannede akademikere har generelt ikke en højere ledighed end andre nyuddannede,” siger Per Lindegaard Hjorth.

Han vurderer, at det ikke mindst er de muligheder, man tilbyder fra beskæftigelsessystemet, der gør at det lykkes.

”Muligheden for praktik og løntilskud, som man kan få tilbudt som ledig, er sammen med tiltag som Akademikerkampagnen, der også er målrettet nyuddannede ledige, en vigtig brik i at få dem i job. Og de muligheder får man ikke, hvis man sidder ved kassen i Netto,” siger formanden.

Som formand for Kommunikation og Sprog møder han ofte unge nyuddannede og han er vidne til, at de kæmper for, at det skal lykkes dem at få det eftertragtede job, når de er færdige, blandt andet gennem forskellige job både under og efter studierne. De er bestemt ikke dovne. Og han kan godt forstå, at de efter 9 år i Folkeskolen, 3 år i gymnasiet og 5 år på universitetet gør en indsats for at finde et job, der matcher deres uddannelse.

”Når de debatter dukker op, er det ofte på grund af enkelte brodne kar. Og jeg synes ikke, det er i orden, at en enkelt person, som udnytter systemet, bliver gjort til eksponent for en hel gruppe. Sådan ser verden ikke ud,” slutter Per Lindegaard Hjorth.