11. juni 2019

Dansk taleteknologi truet

/files/assets/news/jens-otto-kjaerum-12.jpg

Dansk taleteknologi er underlagt en lille håndfuld amerikanske virksomheders forretningsstrategier. Dansk talegenkendelse findes i dag på Siri og Google Assistent, men ikke på Amazons Alexa – de har valgt det fra. 

Foto: Camilla Utke Schiøler

Når vi taler med Siri og Google Assistent, eller når vi taler med en dansk chatbot, så fungerer det kun, fordi teknologien bag bygger på dansk talegenkendelse.

Taleteknologi eller talegenkendelse er, at en computer kan forstå og genkende, hvad et menneske siger på dansk i en tilstrækkelig grad, så det giver mening.

Indtil for ganske kort tid siden har der været et monopol inden for dansk taleteknologi, hvor kun ganske få udenlandske tech-giganter som Apple, Google og Nuance havde teknologien til at lave det.

”Talegenkendelse ligger i hænderne på nogle ganske få, store amerikanske firmaer. Det vil sige, at vi er underlagt, hvad de synes, det skal bruges til, og hvad vi har af muligheder,” siger Jens Otto Kjærum, der er direktør i det danske firma Dictus, som har mere end 10 års erfaring med udvikling og levering af tale-teknologiske løsninger.

Dansk kan sagte agterud

Danske forskere og aktører inden for dansk talegenkendelse frygter at udviklingen af teknologien, der skal gøre det lettere og endnu mere forståeligt at tale dansk til vores computere, bliver nedprioriteret eller helt glemt af udenlandske teknologiudviklere, fordi det er svært at tjene penge på det lille danske marked.

”Det vil sige, at så skal vi tale engelsk til nye tjenester, assistenter eller tale-styring. Det mest afgørende er dog at vi i Danmark har kontrol over den danske taleteknologi, så vi kan udvikle nye og effektive tale-løsninger indenfor mange forskellige fagområder,” siger Jens Otto Kjærum.

Med indvarslingen af kunstig intelligens, som er i indbyggede digitale assistenter, er det tydeligt, at talegenkendelse bliver mere og mere udbredt.

”Tastaturet er jo opfundet til en skrivemaskine for 100 år siden. Det er jo ikke optimalt til at kommunikere med en computer. Derfor tror jeg, at talegenkendelse har en stor fremtid,” mener Jens Otto Kjærum og nævner som eksempel, at Dictus i øjeblikket arbejder på et projekt sammen med Syddansk Universitet og firmaet Robotize, hvor de er ved at bygge en servicerobot, der skal hjælpe på plejecentre.

”Så servicerobotten kører rundt med affald og vasketøj,” siger Jens Otto Kjærum. ”Vi laver taleinterfacet til, at brugerne kan sige: ’Kør lige ned med vasketøjet, og kom tilbage med en tom kurv til frøken Jensen.’’”

Det er ikke spørgsmålet, om den slags bliver en del af fremtiden. Robotterne kommer – også på plejehjem. Spørgsmålet er, om vi skal tale dansk eller engelsk til dem, mener Jens Otto Kjærum.