Danmark har ikke brug for mindre uddannelse
”Hvordan skal man blive mere erhvervsrettet af at få en kortere uddannelse?, spørger KS forperson Cathrine Holm-Nielsen, efter at hun har set regeringens udspil ’Danmark kan mere 3’, der lægger op til markante ændringer af kandidatuddannelserne. Blandt andet kommer halvdelen af de studerende til at tage deres kandidat på et enkelt år.
Regeringen lægger under overskriften ’Danmark kan mere 3’ op til en markant ændring af de videregående uddannelser, ikke mindst inden for humaniora og samfundsfag. Hvis det bliver, som regeringen foreslår, vil vi fremover komme til at opleve, at uddannelsesniveauet for mange studerende sænkes fra en femårig til en tre- eller fireårig uddannelse. Forslaget er ikke blevet taget positivt imod af hverken universiteter, erhvervsliv, de studerende eller fagforeningerne. I KS er vi også bekymrede.
”Selvom der også er nogle gode takter i forslagene – flere undervisningstimer, mere vejledning og øget samarbejde med erhvervslivet om uddannelsernes indhold for eksempel - så kommer det til at have en pris, også for samfundet. Hvis man vælger at gøre kandidatdelen kortere, kan man så være sikker på, at de studerende bliver klædt godt nok på til at skulle ud i erhvervslivet? Det virker selvmodsigende at man skulle blive mere arbejdsmarkedsparat med mindre tid til at erhverve sig de praktiske kompetencer, der er med til at skabe robuste kandidater. Når regeringen foreslår at halvere kandidatuddannelserne, bliver de studerende i stedet delt op i A- og B hold, på et arbejdsmarked, der ikke efterspørger et-årige kandidatuddannelser,” siger Cathrine.
Universitetsuddannelserne er i de senere år blevet skåret ned med blandt andet færre uddannelser, mindre konfrontationstid, mindre vejledning og øget stress hos de studerende til følge.
”I bund og grund er spørgsmålet, hvordan vi i Danmark kommer til at kunne mere, når vi skærer i uddannelserne. Især hvis vi går på kompromis med den vigtige nye viden og ballast som de studerende kommer ud på arbejdsmarkedet med,” siger Cathrine. ”Det er ærgerligt at regeringen gør uddannelsesområdet til et nulsumsspil hvor man tager fra de akademiske uddannelser for at prioritere de professionsrettede.”
Cathrine opfordrer til, at der investeres i uddannelse og forskning. Og at man på dét grundlag går videre med nogle af de gode forslag, som ligger i regeringens udspil. Det er dét, der er brug for, for at vi sikrer, at de studerende er parate til at give deres bidrag til erhvervslivet og dermed samfundet, så vi skaber vækst og beskæftigelse på sigt.
” Jeg havde hellere set at regeringen var kommet med et seriøst bud på, hvordan vi gør uddannelserne bedre, men i stedet for at give uddannelserne et kvalitetsløft tilpasser man uddannelseslængden til de lave timetal. Der er ingen der kommer nemmere i job, fordi de får mindre uddannelse”, siger hun.