Dagpenge er jo ikke de studerendes mål
Regeringens aftale om en ny, og væsentligt ringere, dimittendsats kommer til at ramme en stor del af de nyuddannede hårdt, for satsen bliver så lav, at den reelt er svær at leve af. I stedet for at gøre vejen til det første job tungere, bør vi sikre, at de studerendes nyerhvervede faglighed bliver brugt i de rigtige stillinger - og ikke til det første, det bedste ufaglærte job.
Af Cathrine Holm-Nielsen, forperson i KS
Det er bizart, hvis politikerne på Christiansborg tror, at de nyuddannede bare sidder og venter på, at de kan komme til at hygge sig på dimittendsats, når de er færdige med deres studier.
Intet kunne være mere forkert. I KS oplever vi, at vores nyuddannede medlemmer gør alt, hvad de kan for at komme i relevant beskæftigelse så hurtigt som muligt. De fleste har forberedt sig på det kommende arbejdsliv gennem studiejobs, og mange af dem går i gang med jobsøgningen allerede under studierne. Vi kan se, at de griber jobsøgningen seriøst an og at de bruger KS som sparringspartner, både i forhold til jobansøgning, cv, forberedelse til samtaler og relevante, supplerende faglige kurser.
Alle vores erfaringer viser således, at de studerende har brug for arbejdsro til at komme i et job, der ligger i naturlig forlængelse af deres uddannelse.
Spild af god uddannelse
I KS mener vi, at det vil være spild af god uddannelse, hvis de studerende, tvunget af en lav sats, som ingen kan leve af, søger arbejde uden for deres faglige område – og bliver hængende der.
Det hjælper ingen – heller ikke dem, der mangler arbejdskraft. De studerende er jo uddannet til noget andet, og vi risikerer, at det skubber problemet ”nedad”, så de studerende tager ikke-faglige jobs, som andre kunne have fået.
Et andet perspektiv er hele samfundets interesse, som ACs formand Lisbeth Lintz og flere andre allerede har påpeget. Vi risikerer, at den nye aftale kommer til at ramme det solidariske dagpengesystem som helhed. Rigtig mange nyuddannede melder sig ind i a-kasserne, så de er forsikrede mod eventuel ledighed. Hvis ikke de kan få ordentlig hjælp, når de har brug for det, hvorfor så overhovedet vælge dagpengesystemet til? Og selv politikerne må kunne se at det i den sidste ende går ud over os alle. Så er det pludselig samfundet, der skal betale for deres ledighed, i stedet for dem selv.
Fremdriftsreformen skaber sæsonledighed
Lad os heller ikke glemme at fremdriftsreformen allerede er med til at gøre det ekstra svært for de nyuddannede at finde arbejde umiddelbart efter dimissionen. Både fordi reformen giver mindre plads til arbejdsforberedende aktiviteter ved siden af studiet, men også fordi den skaber en kunstig høj sæsonbetonet ledighed, der sender hovedparten af de nyuddannede ud på arbejdsmarkedet for at kæmpe om jobbene samtidig. Hvis de unge som det var tidligere, dimitterede fra uddannelsesstederne mere jævnt hen over året, ville det matche virksomhedernes efterspørgsel på nye medarbejdere bedre. Deres rekrutteringsbehov opstår ikke kun om sommeren, men løbende året rundt.
Giv de studerende arbejdsro
Så vi skal ikke – endnu engang – forringe dimittendsatsen. Vi skal derimod give de studerende arbejdsro til at komme i et job, der ligger i naturlig forlængelse af deres uddannelse.
Vi er flere der har et ansvar. Studiestederne skal være med til at sikre, at de studerende kommer ud med kompetencer, der matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Virksomhederne har også en pligt til at udnytte potentialet i at ansætte unge akademikere, både mens de studerer og efter dimission. Det er en nødvendig samtale, som skal tages med erhvervslivet.
Som fagforening gør vi, hvad vi kan for at sikre, at de unge er klar til arbejdsmarkedet ved at hjælpe dem, både i studietiden og når de er nyuddannede, så de så hurtigt som muligt får opbygget relationer til erhvervslivet og dermed fremtidige arbejdsgivere.
Det arbejde fortsætter vi naturligvis med. Men vi ville ønske, at politikerne ville være med til at løfte opgaven i stedet for blot at forringe de nyuddannedes vilkår.