Corona og sexisme satte arbejdsmiljøet på dagsordenen i 2020

2020 har været et år, hvor arbejdsmiljø mere end nogensinde har været på dagsordenen – både i forhold til hjemsendelse og hjemmearbejde i forbindelse med COVID-19, og også i forhold til sexisme i brancher og på arbejdspladser. Sammenhængskraften er blevet udfordret og dermed endnu mere vigtig. Heldigvis har det også været året, hvor en ny bekendtgørelse for psykisk arbejdsmiljø har set dagens lys.

I december 2019 holdt vi et arrangement i KS om arbejdsglæde ”Gå glad på arbejde” – et godt arrangement med mange gode input fra deltagerne og eftertænksomhed. Vi var rundt i krogene – med mange eksempler på gode og dårlige oplevelser fra de respektive virksomheder og organisationer.
Når vi oplever arbejdsglæde og ”god trivsel” er et fællestræk for os fornemmelsen af fællesskab og sammenhængskraft – det gode kollegaskab og den gode kontakt og synergi med ledelsen.

Og fælles for den manglende arbejdsglæde og mangel på trivsel var til gengæld fraværet af stærk og empatisk ledelse og/eller subkulturer i organisationen: Grupper der arbejdede sammen og mere var båret af sociale relationer end det faglige fællesskab med andre kolleger.
Stærkt fællesskab og god ledelse er alt afgørende overskrifter for arbejdsglæde og god trivsel.

Og det er i tråd med, at vi i KS rigtig gerne vil have indført, at begrebet socialt og organisatorisk arbejdsmiljø skal træde i stedet for psykiske arbejdsmiljø. For det signalerer noget om sammenhængskraften og den røde tråd i en organisation.

Den nye bekendtgørelse
I 2020 har vi fået samlet de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø i én bekendtgørelse, sådan som et bredt flertal i Folketinget blev enige om med arbejdsmiljøaftalen fra 2019.
Formålet med den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø skulle være at gøre reglerne tydeligere for arbejdsgivere og medarbejdere. Forhåbentlig vil det fremover være lettere at arbejde med at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Du kan læse bekendtgørelsen her.

Noget der er særligt afgørende for akademikerne er, at arbejdsgivere og medarbejdere får nogle retningslinjer i forhold til at se hvad der især skal lægges vægt på, når det skal vurderes, om uklare og modstridende krav i arbejdet, stor arbejdsmængde og tidspres eller krænkende handlinger udgør en risiko for sikkerhed eller sundhed.
Det bliver også fastslået, at det altid er arbejdsgiverens ansvar at tilrettelægge arbejdet sådan, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt i forhold til påvirkninger af det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet vil supplere bekendtgørelsen med tre nye vejledninger til virksomhederne om stor arbejdsmængde og tidspres, uklare krav og modstridende krav i arbejdet, samt høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Her vil virksomhederne kunne finde hjælp til, hvilke forebyggende tiltag de kan iværksætte for at leve op til reglerne. 
I bekendtgørelsen er der ingen regler, der er lavet om (desværre en udbredt misforståelse), men de er blevet tydeliggjort og uddybet i sammenskrivningen og i vejledningerne. Vi er spændte på at se, om tilretningerne kommer til at blive brugt i praksis og vil blive afspejlet i det virkelige arbejdsliv. KS vil i hvert fald følge det tæt.