Bryder du rejseanbefalingerne? Så må chefen gerne fyre dig

17. juni 2020

Det var en overskrift forleden i et nyhedsmedie. Og det er ganske rigtigt, at det kan være en konsekvens, hvis du vælger ikke at følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger, når du tager på sommerferie.

Du skal i karantæne for egen regning i 14 dage, hvis du rejser til en destination, som Udenrigsministeriet
fraråder. Og hvis det giver for store problemer på jobbet, når du kommer hjem, kan du risikere en opsigelse.
Vi opfordrer derfor til, at du hvis du har planer om at rejse til et sådant område, inden da laver en aftale med din arbejdsgiver om, hvordan I forholder jer arbejdsmæssigt til den efterfølgende periode med karantæne, hvis der ikke er plads til den i din ferie. I kan for eksempel aftale, at du arbejder hjemme eller at du holder fri for egen regning eller bruger anden opsparet frihed. Er du i tvivl om, hvor du står – kontakt KS.

Og lige nu i skrivende stund - torsdag kl. 11.28 mere præcist - har Udenrigsministeriet meddelt, at Danmark åbner grænserne og lemper rejsevejledningerne. Det er en løbende udvikling, så vi kan kun anbefale dig at følge nøje med i, hvad vej udviklingen går og dermed, hvordan du kan være stillet i forhold til din arbejdsplads.