18. august 2022

At være frivillig i KS

Der er rigtig mange ting, man kan bruge sin tid på både privat og på arbejdet. Fritiden kan af og til føles sparsom. Når man arbejder med sprog, strategisk eller praktisk kommunikation, digitale platforme eller rådgivning, er der heldigvis stor synergi mellem det, man kan engagere sig i som frivillig i KS og det man laver i sit daglige arbejde.

/files/assets/chn3.jpg
Foto Mikal Schlosser

Af Cathrine Holm-Nielsen, forperson i KS

Noget af det helt særlige ved KS er vores mange frivillige. Og det er virkelig noget at være stolt af.

Dels er det fantastisk, at så mange af jer har lyst til at lægge energi, engagement og timer til glæde og gavn for alle andre KS-medlemmer.

Dels er selve energien og stemningen, der opstår, når KS’ frivillige er samlet ganske forrygende, smittende og begejstret. Magien opstår, når man brænder for det, man laver, og derfor håber jeg – men er også rimelig overbevist om - at de frivillige føler at den tid og de kræfter, der bliver lagt i de frivillige arbejde, kommer tilbage igen, flerfold.

Der er mange måder at være frivillig på i KS, og vi arbejder hele tiden på at give nye muligheder eller stille endnu bedre rammer til rådighed.

Der er et kæmpe råderum, når man er frivillig i KS. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser… og nogle gange – selvfølgelig - lidt praktikken 😉 Der skal være mening med ”galskaben”.

KS’ frivillige har nemlig et kæmpestort ansvar og en vigtig rolle i at sikre et bredt spektrum af faglige arrangementer, netværk, viden og sparring samt kvaliteten af den læring og de nye indspark, man som KS-medlem får, når man deltager i vores aktiviteter.

Derudover er der den personlige gevinst ved at engagere sig i KS’ frivillige fællesskab. Nogle er med, fordi det giver dem ekstra kompetencer på CV’et, andre er med for sparring og input fra fagkolleger, nogle gør det, fordi de brænder for at udbrede viden om lige præcis et bestemt emne, endnu andre gør det for det gode selskab… og sådan er der mange, mange flere grunde.

Der er rigtig mange ting, man kan bruge sin tid på både privat og på arbejdet. Fritiden kan af og til føles sparsom. Når man arbejder med sprog, strategisk eller praktisk kommunikation, digitale platforme eller rådgivning er der heldigvis stor synergi mellem det man kan engagere sig i som frivillig i KS og det man laver i sit daglige arbejde.

I september er der valg til KS’ regionsbestyrelser, som er en del af den absolutte kerne af de mange frivillige, som lægger kræfter og energi i at gøre KS til en fabelagtig fagforening og faglig forening at være medlem i.

Jeg håber at både ”gamle” og nye frivillige vil melde sig på banen til generalforsamlingerne og være med til fortsat at sprede frivilligt tryllestøv ud over vores forbund og de faglige og sociale medlemstilbud. Man er selvfølgelig også er velkommen til at bakke op om de frivillige/regionernes arbejde ved blot at deltage i generalforsamlingen.

Gigantisk tak til alle jer der har gjort og stadig gør det.

Edit page