28. oktober 2020

Arrangementer i KS: Det meste er online

/files/assets/news/simon-abrams-credits.jpg

Corona har fat igen, og derfor er KS desværre nødt til at aflyse en række arrangementer, mens andre er ændret fra fysiske arrangementer til digitale. Det sidste betyder, at alle kan få glæde af det, uanset hvor i landet man bor. Så hold øje med kalenderen, for der kommer hele tiden nyt.

I lighed med mange andre steder i vores samfund, hvor mennesker mødes, er arrangementerne i KS for de flestes vedkommende aflyst og i de tilfælde, hvor det er muligt, bliver de i stedet udbudt som webinarer.
Det gælder for eksempel kurset ’Bliv en bedre sparringspartner for din chef’, der oprindeligt blev afholdt i København og skulle have været et fysisk kursus i Aarhus. Det er nu blevet et webinar med samme indhold, og det har betydet, at der i stedet for de 20 deltagere, der var plads til i Aarhus, nu er mere end 120 medlemmer, der har tilmeldt sig webinaret, der løber af stabelen den 2. november. Hvis du også vil være med, kan du tilmelde dig her.

Desværre kom situationen også til at betyde, at vi måtte aflyse tre af fejringerne af KS’ års jubilæum. Vi nåede at afholde jubilæet i Kolding og i Aarhus, men Aalborg, Odense og København bliver flyttet til et andet tidspunkt, når det bliver muligt, og det er måske først om nogle måneder.
De medlemmer, der har været tilmeldt et arrangement, får løbende information om, hvorvidt det er aflyst, flyttet eller ændret til et webinar.
Men det er også en god ide, hvis I holder øje med kalenderen, for der sker hele tiden ændringer og der kommer nye tilbud, som giver nye muligheder for flere, der gerne vil deltage.

Edit page