9. marts 2020

Arbejdet med arbejdsmiljøet når hele vejen rundt og ud til KS’erne

/files/assets/news/arbejdsmiljo-credits.jpg

Hvis arbejdsmiljøet skal forbedres - ikke mindst det psykiske - skal der arbejdes på flere fronter: Rammer og regler skal strammes op. Og der skal helt konkrete tiltag og værktøjer til. KS arbejder på begge fronter.

Foråret kommer med en bred politisk aftale om at styrke og omlægge den danske arbejdsmiljøindsats. Hovedpunkterne i aftalen er:

  • Opprioritering af indsatsen for ordnede forhold

  • Flere brancherettede tilsynsindsatser bl.a. med fokus på nedslidning

  • Nye redskaber i indsatsen for det psykiske arbejdsmiljø

  • Tydelige og klare regler på arbejdsmiljøområdet

  • Ordentlige regler for børn og unge

  • Øget fokus på kemi

Punkterne er en meget sammenkogt gengivelse af det arbejde der pt. foregår på arbejdsmiljøområdet, og som KS tager del i.

Hvordan udmøntes alt det teoretiske arbejde og hvordan kommer det KS’erne til gavn i den virkelige verden?

KS har ofte slået på, at der bruges uendelig mange ressourcer og penge på forskningsprojekter, konferencer og bøger om psykisk arbejdsmiljø uden at det egentlig flytter noget på arbejdspladserne.

Vi oplever fortsat, at de psykiske arbejdsmiljøproblemer, f or eksempel ”stress” og især manglende trivsel, gøres til et individuelt problem og forsøges løst ved, at den ramte bliver henvist til (stress) coach, erhvervspsykolog eller lignende.

KS arbejder også for, at arbejdsgiverne skal blive bedre til at turde italesætte problemer der knytter sig til det psykiske arbejdsmiljø, og derfor er det så vigtigt at vi alle begynder at arbejde med begrebet socialt og organisatorisk arbejdsmiljø.

I KS arbejder vi for, at de områder vi er med til at påvirke i AC-fællesskabet, både bliver rettet mod det praktiske og det kollektive – at vi kan hjælpe både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, men også alle de KS’ere, der henvender sig om dårligt psykisk arbejdsmiljø. Gerne med redskaber der er anvendelige i det daglige arbejdsliv – der hvor der er dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Flere konkrete muligheder er allerede på bordet

Din arbejdsmiljørepræsentant: Arbejdsmiljørepræsentanten spiller en vigtig rolle i mange sammenhænge på arbejdspladsen. Brug ham/hende.

Hvis du arbejder i en kommune eller en region, er der krav om, at MED-udvalget (det øverste MED udvalg) skal stå inde for – kort fortalt - om der er sammenhæng mellem ressourcer og arbejdsmængde. Du vil altid kunne henvende dig til en AMR og spørge om det.

Brug de redskaber som Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø - BFA - stiller til rådighed. For eksempel er der udgivet en pjece ”Forstå og forebyg stress”, der er et blandt mange super godt værktøjer.

Find pjecerne på BFA's hjemmeside.

KS arbejder pt. i et dialogforum med BFA, hvor vi prøver at finde veje for at få udbredt kendskabet til alle BFAs gode værktøjer til medlemmerne. Hvis du har en god idé til det – så er du velkommen til at skrive til os.

Brug også KS’ trivselsbarometer – et godt værktøj til at tage trivselstemperaturen med.

Du finder værktøjet her på KS’ hjemmeside.

Du er altid velkommen til at kontakte KS, hvis du har spørgsmål til dit eget arbejdsmiljø, eller hvis du ønsker gode råd til håndtering af et arbejdsmiljøproblem på din arbejdsplads.

Edit page