15. december 2021

5 tips til at komme godt i gang med 2022

/files/assets/news/2022-credits.jpg

Jul og nytår står for døren og for nogle af os er det tid til at gøre status over arbejdslivet. Selvom forandringer jo ikke er årstidsbestemt, kan det være tid til at overveje, hvad der skal forblive i 2021, hvad der skal med videre, og hvad nyt der skal komme i 2022. Her er fem bud på, hvad du kan gøre dig af overvejelser.

Der er mange måder, man kan blive klogere på sig selv og sin faglighed, og vi giver dig her fem bud på metoder til personlig og faglig udvikling, som du kan gøre brug af i 2022 for at styrke din karriere – og hvordan vi som fagforening kan hjælpe dig til at nå dine mål.

1. Opkvalificer dig med gratis onlinekurser, podcasts og webinarer
Din adgang til stærkt fagligt indhold har aldrig været bedre. Uddannelse og efteruddannelse behøver ikke længere foregå i et kursuslokale: Der er tusindvis af gratis muligheder online, hvor du gennem skræddersyede kurser, videoer, webinarer, podcasts og artikler kan opkvalificere dig i netop den faglighed du er interesseret i. Kommunikation og Sprog udbyder blandt andet en lang række webinarer, onlinekurser og andet – gratis eller med rabat til dig som medlem. Vil du gerne blive bedre til grafisk facilitering? Til at lave en god SEO-tekst? Eller til at lave mobilvideo til SoMe? Kig i vores kursuskalender, som allerede bugner. Der er god opkvalificering at hente.

2. Nyt job?
Er du ked af dit job, eller har du ikke et? Så kan det være at 2022 skal være året, hvor du skal ’revolutionere din jobsøgning’. Tilmeld dig vores 4 ugers online jobsøgningskursus () med Ricki Nielsen, og få styr på alt, fra uopfordret henvendelse, til telefonopkald på jobopslag og den fremadrettede ansøgning. Du kan også deltage i vores Digitale CV- og ansøgningsworkshop hvor du både møder KS’ karrierekonsulenter og andre KS’ere, og hvor vi sammen sparrer om jeres materiale. 

3. Tag temperaturen på din trivsel
Har du været en hængepil på arbejde den sidste tid? Er du i tvivl om det er coronaen, eller om der faktisk er andre forhold, der ikke helt fungerer? Så prøv vores trivselsbarometer og få et fingerpeg om din generelle trivsel. Du kan gemme dine resultater og følge med i udviklingen af din trivsel. Du kan også finde ud af, hvad årsagen er, hvis du ikke trives.

4. Bestil en karrieresamtale
Er du i tvivl om, hvilken retning du skal gå i din karriere? Føler du ikke du har fundet den rette hylde? Så bestil en karrieresamtale. Her kan vi tale om alt fra det første job, til trivsel, at ville være chef eller skifte retning.

5. Opdater dine faglige informationskilder
Man får typisk den information, der er relevant for ens faglighed fra de samme hjemmesider, nyhedsbreve, podcasts og medier, som man altid har gjort. Men der er altid mange andre steder, du kunne få information.
Du kan altid læse spændende artikler om kommunikation, sprog og marketing som fag, eller høre dem som podcast, på Kommunikation og Sprogs medlemsblad Kommagasinets hjemmeside. K-forum har altid nye perspektiver på kommunikationsfaget. Hvis du vil vide mere om bureaubranchen, kan du læse nyheder på Bureaubiz. Vil du vide mere om det nyeste indenfor marketing, kan du kigge på Dansk Markedsføring.

Er du mere til lyd og podcast? Hør Help Marketing dykke ned i en masse relevante emner om digital markedsføring, eller lyt med når The #AskGaryVee Show på underholdende vis dykker ned i en række aktuelle emner indenfor business og markedsføring. Hvis du er lidt mere til den sprognørdede side af kommunikationsfaget, så er podcasten ’Godt ord’ måske noget for dig. Den dykker nemlig ned i det danske sprog og udforsker forskellige sider igennem interviews med forskellige sprogkyndige fagpersoner. Tjek også Translatørforeningens blog for sprogindlæg eller P1s Sproglaboratoriet.

Der er selvfølgelig mange andre - det er bare med at gå på opdagelse!

Kommunikation og Sprogs karriereafdeling ønsker dig en god jul og et godt nytår, og glæder sig til at komme med flere gode tips, kurser, artikler, webinarer, podcasts og meget andet i det nye år.

Edit page