Midt i en brydningstid

Leder Kommagasinet marts 2022

/files/assets/chn-600.jpg
Foto: Mikael Slosser

Af Cathrine Holm-Nielsen, Forperson, Kommunikation og Sprog

Den var forholdsvis hurtigt taget. Beslutningen om at bære titlen forperson, fremfor den af vedtægterne bestemte formandstitel. Efterfølgende er titlen, og andre forpersoner sprunget i øjnene her, der og alle vegne. Og jeg føler mig umiddelbart i godt selskab.

Dermed ikke sagt at titlen føles veletableret, jeg har fået mange forskelligartede reaktioner på den. Nogle synes det er ubetinget fedt og den helt rigtige retning, andre synes det er et fjollet ord, der ikke føles rigtig mundret, nogle undskylder at de lige skal vænne sig til det, nogle synes man skulle være gået med den fortsat kønnede version af forkvinde, og endelig er der andre kvindelige formænd, der ofte har ladet en bemærkning falde om deres eget valg. Ikke en forsvarstale, men dog en selvpålagt bemærkning.

At vi står i en brydningstid fornægter sig ikke rundt omkring. Fagforeningen IDA nedstemte sidste år et forslag i repræsentantskabet der gav den valgte mulighed for selv at vælge mellem titlerne formand, forkvinde eller forperson. De tager dog efter forlydende i parentes bemærket forslaget op igen her i 2022.

I Københavns kommune blev samme valg tilsyneladende kun vedtaget fordi nej-sigeren, der var tungen på vægtskålen, var gået på toilettet med migræne. Jordemoderforeningen arbejder på at ændre deres vedtægter senere på året, så man altså selv kan vælge titel.

Jeg har ikke undersøgt det, men jeg er usikker på hvor mange mænd, der har ændret deres titel fra formand til forperson. Er det fjollet, feministisk og prætentiøst at insistere på at titlen skal ændres, eller er det forældet, patriarkalsk og kønsdiskriminerende, når man holder fast?

Sprog skaber associationer og sammenhænge. Ord kan skabe og fastholde stereotyper. Som man kan læse andetsteds i Kommagasinet, er det danske sprog en chauvinistisk synder når det kommer til hvor ofte ordet “kvinde” bliver forbundet med “hjem”, “børn” og “familie”, og tilsvarende hvor ofte ordet “mand” er forbundet med “arbejde”, “karriere” og “virksomhed”. Forskere fra Carnegie Mellon der i 2020 undersøgte kønsbias i 25 sprog i verden fandt at der er sammenhæng mellem sprogenes brug af ord og den måde, som kønnene vælger uddannelse og karriere. Dansk fik den tvivlsomme ære at være det mest stereotype sprog i verden, når det handler om køn.

I direkte forlængelse deraf, kunne man således argumentere for at ved at ændre sproget, kan man ændre verden. One small step for KS, one big step…

Sprog er også med til at drive inklusionsagendaen i virksomhederne. Det kan synes som et minefelt, når sproget hele tiden udvikler sig, men samtidig er man med til at undgå stigmatiserende stereotyper og opdelinger i os og dem. Inklusion er fundamentalt for den enkeltes tilhørsforhold og inklusion er med til at sikre fællesskabsfølelsen.

I KS arbejder vi kontinuerligt benhårdt for at skabe et stærkt fagligt fællesskab. Hvor man kan mødes med fagligt allierede artsfæller, men hvor der bestemt også skal være plads til at diskutere og vurdere forskellige aspekter af faget og dets udvikling og berettigelse. Vi skal bruge vores forskellige baggrunde om vores fælles passion. Har du kommentarer eller ideer til, hvordan vi skaber et stærkere fagligt fællesskab i KS, hører jeg som altid gerne input og refleksioner. Skriv til chn@kommunikationogsprog.dk.

Afslutningsvis vender vi lige tilbage til det med titlen. Min gode veninde kom nyligt hjem efter 2 år bosat i en relativ pæn, ”hvid” og politisk korrekt forstad til Chicago og fortalte, at hendes datter var blevet korrekset i pre-school, da hun i vinters kaldte det for en snowman. For det hedder selvfølgelig (trommehvirvel)… en snowperson. Den betegnelse går jeg stadig selv og tygger lidt på.