Om mails udveksles sikkert afhænger af forholdene både hos modtager og afsender. Udveksling af mails sikkert med KS afhænger altså både af dit system og KS’. Det afgørende i den forbindelse er, at mails både sendes og kan modtages krypteret.
Alle KS’ mailadresser er sikre. Det vil sige, at de afsender mails krypteret og kan modtage krypterede mails.
Når du sender til KS
Hvis du skal være sikker på, at din mail til KS sendes sikkert, afhænger det af sikkerheden i dit system - altså at det anvender kryptering.
Vi har kendskab til, at følgende systemer anvender kryptering:
Anvender du et af disse systemer, kan du altså gå ud fra, at din mail både sendes og modtages sikkert (krypteret).
Konkret er der tale om den såkaldte TLS-metode. Den består i, at man udveksler envejs-nøgler, der gør, at afsender krypterer data i transport med modtagerens offentlige nøgle.
Bruger du ikke et af ovenstående systemer, skal du kontakte din udbyder eller leverandør for at tjekke sikkerheden.
Når KS sender til dig
Når du har en af de ovenstående systemer, er mails sikre, da der anvendes kryptering i både dit og KS’ system.
Har du ikke et af disse systemer, anvender KS en individuel kryptering, som gør, at kun modtageren af mailen kan læse denne.