1. Det akademiske kvarter

Udtrykket betegner det kvarter, der går, fra klokken er slået hel, til din undervisning begynder. Hvis der i dit skema står kl. 9, går undervisningen reelt i gang kl. 9.15, men hvis der står 9.01, går undervisningen i gang præcis kl. 9.

2. Orientér dig i semesterplanen

Semesterplanen er din oversigt over, hvad du skal forberede til de forskellige undervisningsgange.

Det er dit ansvar at forstå de krav, der bliver stillet til dig som studerende i de forskellige fag. Læs derfor altid semesterplanerne grundigt igennem, så snart du får dem.

Dan dig et overblik over, hvad du skal igennem, hvor meget læsestof der er, og hvornår der er deadline for en opgave, et projekt eller en fremlæggelse.

På den måde bliver du ikke overrasket over, at du lige pludselig kun har en uge til at skrive en opgave på 25 sider.

3. Der kommer til at være semestre eller fag, du synes er mindre spændende

Selvom du er kommet ind på din 1. prioritetsuddannelse, kan du med al sandsynlighed ikke undgå, at der vil komme semestre eller fag, du synes er kedelige. Det er helt naturligt og er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du har valgt forkert.

Hvis du alligevel bliver i tvivl, om du har valgt den rigtige uddannelse, kan du altid snakke med en studievejleder på dit studie.

4. Du skal købe dine egne materialer

Du skal selv købe bøger og kompendier til undervisningen. Det kan være dyrt... Køb brugt, lån på biblioteket og lån af dine studiekammerater!

Husk, at du som medlem af Kommunikation og Sprog får 20% hos samfundslitteratur.

5. Billig fitness og foreninger

Universitetet tilbyder tit billig studenteridræt, træningscenter og andre goder. Det giver dig mulighed for både at indgå i et fællesskab og for at spare lidt penge.

Du kan også undersøge Kommunikation og Sprogs studenterorganisation KairoS, hvor du kan kombinere et fedt fællesskab med erfaring til CV'et.

6. Brug de rigtige betegnelser

Mange – især undervisere – går op i at blive omtalt korrekt. Så derfor, tager du nu ikke i skole, men til undervisning. Du bliver undervist af lektorer, professorer eller undervisere, og ikke lærere. Du læser op eller studerer, du laver ikke lektier.

7. Tjek op på din SU

Du skal selv søge SU til din nye videregående uddannelse, når du er optaget. Det gælder også, hvis du overgår fra bachelor til kandidat.

Undersøg om du har nok SU-klip til din uddannelse – der er nemlig forskel på, hvor mange klip du har, alt efter hvor lang tid siden det er, at du gik ud af gymnasiet.

8. Dit studiekort giver rabatter

”Undskyld, har I studierabat?” bør være den sætning, du siger oftest, når du er ude i byen som studerende.

Der er nemlig tonsvis af steder, alt fra restauranter og caféer til barer og kulturtilbud, der har særlig rabat til studerende. Så husk altid at spørge om studierabat!

9. Brug læsesalen – især når du har travlt

Overspringshandlingerne har det med at stjæle al vores tid, når der er travlt eller motivationen er lav. Tag på læsesal, biblioteket eller en cafe disse dage.

Det er sværere at blive fristet af overspringshandlinger, når man ikke sidder derhjemme.

10. Dine undervisere kommer ikke til at ane, hvad du hedder

I gymnasiet var vi vant til at være i en klasse med de samme mennesker og de samme lærere. På universitetet er det ofte store hold, og du når sjældent at have en underviser i mere end et par måneder.

Dine undervisere kommer derfor nok heller ikke til at vide, hvad du hedder. Det er noget, man lige skal vænne sig til i starten, da det godt kan føles en anelse upersonligt.

11. Du kan bygge din uddannelse op, som du vil

På mange uddannelser er der stor frihed især i løbet af de sidste semestre. Du kan flytte rundt på blokke, skrive din bachelor på et andet semester eller tage valgfag eller i praktik i stedet for at skrive projekt. Tal med din studievejleder om dine behov og muligheder.

12. Hav styr på din forsikring

En forsikring er hamrende vigtig, for ellers er du virkelig på spanden, hvis din pc går i stykker, din cykel bliver stjålet, eller hvis du kommer til skade.

De fleste er dækket af deres forældres indboforsikring, så længe de bor hjemme og er under 21. Er du derimod flyttet hjemmefra og bor sammen med andre, eller er over 21 år, så skal du have din egen forsikring.

Som medlem af Kommunikation og Sprog har du adgang til en god og billig studieforsikring hos Tryg, som dækker hele to personer, der bor sammen.

13. Brug din studiegruppe – både fagligt og socialt

Din studiegruppe er ikke kun god at have, når I skal læse til eksamen. Lav aftensmad sammen efter gruppearbejdet, gå en tur, drik en øl og husk at fejre, at I har overlevet en forelæsning, et projekt eller et semester. Det kan være både hyggeligt og indsigtsfuldt at vende indsigter fra et overstået projekt eller semester, inden du går i gang med et nyt.

14. Forskellen på fagforening og A-kasse?

Fagforening

Kommunikation og Sprog (KS) er din fagforening. Det er KS, du skal kontakte, hvis du ønsker sparring dit CV, din kontrakt eller dine ansættelsesforhold i forbindelse med dit studiejob eller praktikplads. Det er også KS, der varetager dine faglige interesser og fremmer fagets uddannelsesforhold.

Som studerende er de første 12 måneders medlemskab gratis og uden binding.

A-kasse

A-kassen udbetaler dagpenge til dig, hvis du bliver arbejdsløs, når du er færdiguddannet.

Husk, at du skal have været medlem af en a-kasse i mindst ét helt år for at få dagpengeret dagen efter din sidste eksamen.

Kommunikation og Sprog anbefaler AJKS, der er gratis for dig, der er studerende og under 30 år.

15. Du skal selv tilmelde dig til undervisning

Du skal hvert semester tjekke, at du er blevet tilmeldt de rigtige fag via universitetets selvbetjeningsportal, og hvis ikke du er, skal du selv tilmelde dig.

Dette er især vigtigt i semestre, hvor du skal have valgfag, i praktik eller skrive bachelorprojekt eller speciale.

Du skal også selv huske at søge om optagelse på din kandidat, når du når dertil – også selvom du skal læse videre på overbygningen til din bachelor.

16. Studiejob er nice to have – ikke need to have

Alle taler om studierelevant arbejde, fordi det pynter på dit CV. Men faktisk siger vores karrierekonsulenter ofte, at arbejdsgivere i højere grad lægger vægt på, hvordan ansøgere kan gøre deres kompetencer relevante, end at de har en masse forskellig erfaring.

Så selv hvis du ikke føler, at dit job som bogopsætter, tjener eller frivillig i en lektiecafé er relevant for det job, du drømmer om at lande om nogle år, så tager du faktisk fejl. Det handler bare om at kunne forklare relevansen, og det kan Kommunikation og Sprog hjælpe dig med.