Webinararkiv

Webinararkivet indeholder de webinarer, som KS har rettigheder til at vise i ubegrænset tid.

Du vil derfor ikke kunne finde alle sendte webinarer på denne side. De fleste webinarer vil være tilgængelige en uge efter, at de er blevet sendt - men kun for dem, der har tilmeldt sig webinarerne.

Webinar om pension. Spring den kedelige læsning over

Oplægsholdere:
KS’ formand, Per Lindegaard Hjorth, indleder webinaret, og kundechef Claus Bielefeldt Petersen fra PFA holder oplæg og svarer på spørgsmål.

Varighed
1:08 min

Beskrivelse
Pension er vigtig. Men det kan også være abstrakt, fjernt og – indrømmet – kedeligt.

Vil du gerne blive klogere på pension uden at skulle læse lange breve og orienteringsmaterialer, så sæt dig godt til rette i sofaen og deltag i dette webinar. Her får du et hurtigt overblik over, hvad det er vigtigt at være opmærksom på, og hvad det egentlig er, en pensionsordning indeholder. 
 

På webinaret kommer vi blandt andet ind på følgende: 

  • Hvor meget bør du egentlig spare op, og hvorfor betyder de først indbetalte penge mest? 
  • Hvordan får du mest muligt ud af din pension - det afhænger nemlig blandt andet af din aktuelle livssituation 
  • Pensionsordningen dækker dig også, inden du når pensionsalderen – for eksempel hvis du bliver alvorligt syg. Få overblik over, hvordan du er dækket 
  • Hvad nu hvis man har flere pensionsordninger – kan det så betale sig at samle dem, og i givet fald hvordan? 


Der bliver taget udgangspunkt i de pensionsordninger PFA tilbyder de offentligt og privatansatte KS’ere. Men har du pensionsordning et andet sted, er du lige så velkommen og får også nyttig viden. 

Content marketing med Joakim Ditlev

(webinaret begynder cirka 10:32 inde i videoen)

Oplægsholder 
Joakim Ditlev

Varighed
25 minutter (oplæg)
20 minutter (spørgsmål)

Beskrivelse
Joakim Ditlev giver dig en introduktion til content marketing, og hvordan du selv kan komme i gang med ganske få midler.

Jobsøgning for studerende

Oplægsholder 
Ask Lehrmann

Varighed
27 minutter (oplæg)
8 minutter (spørgsmål)

Beskrivelse
Kurset er målrettet studerende, som vil tage både første eller femte skridt i retning mod drømmejobbet.
Vi vil i dette webinar gennemgå hele processen omkring jobsøgning som studerende, fra stillingsopslag til ansøgning, og beskrive hvordan du som studerende får det bedste studiejob og praktik. 

Bliv klogere på løn og lønforhandling i det offentlige

Oplægsholder 
Jacob Suhr

Varighed
60 minutter

Beskrivelse
Er du ansat i det offentlige, eller overvejer det? Synes du også, at lønsystemet i det offentlige kan være svært at forstå? Og er det bare lidt uigennemskueligt, hvordan du kan få nye tillæg?

Barselsplanlægning i praksis

 

Oplægsholder 
Hans Frederik Linde

Varighed
60 minutter

Beskrivelse
Den perfekte barselsplan tager sig forskellig ud alt efter dine og familiens behov. Men hvor starter du? Og hvilke muligheder har du og familien? Det får du et indblik i under dette webinar, hvor udgangspunktpunktet er den praktiske håndtering af barselsplanen.

 

Jobsøgningsstrategi - effektiviser din jobsøgning!

 

Oplægsholder 
Ask Lehrmann og Marianne Greve Jensen

Varighed
60 minutter

Beskrivelse
Jobsøgning er meget end at skrive 2 ansøgninger om ugen på opslåede stillinger. Faktisk bliver mange ledige slået ud af, at de går i stå i processen og ikke ser den fremgang, de håber. Dette webinar er for alle jobsøgende, ledige eller ej, som vil blive bedre til at strukturere deres jobsøgning. Vi vil snakke om alt fra forskellige jobsøgningsmetoder, og hvordan man undgår stress i hverdagen, til hvordan man strukturerer en hverdag og bruger sin tid effektivt. Webinaret afholdes af Kommunikation og Sprogs konsulenter Marianne og Ask, som har mange års erfaring med karriererådgivning.

 

 
 

Sådan lykkes du som selvstændig eller freelancer




Drømmer du om at blive din egen chef, eller er du allerede startet? Vil du gerne vide, hvad du skal fokusere på for at få succes, og hvordan du undgår at lave dyre begynderfejl?
På dette webinar lærer du de vigtigste elementer i at skabe en god indtægt og får svar på spørgsmål som, hvordan finder jeg en god idé? Hvordan får jeg kunder nok?

Hvordan håndterer jeg usikkerheden? Hvilke sociale medier skal jeg være på? Hvordan får jeg tid nok til min familie?

Oplægsholder
Christine Gouchault
Christine Gouchault er selvstændig forretningsrådgiver, forfatter og foredragsholder er vært for webinaret. 
Christine har haft et rekrutteringsfirma i Paris og har i dag Mors Business, hvor hun hjælper selvstændige med at lykkes med deres virksomhed. 

Christine har en mastergrad i kommunikation fra INSEEC Paris og er certificeret business-, life-, og mastercoach hos Manning Inspire


Varighed
45 min
 

Bliv skarpere på din motivation


Oplægsholdere
Ask Lehrmann og Marianne Greve

Varighed
51 minutter

Beskrivelse
Vi kender alle til det at miste motivationen for noget – at vi pludselig ikke længere har energi til at handle – og hvad gør vi så? KS karrierekonsulenter Ask Lehrmann og Marianne Greve Jensen sætter spot på hvad motivation egentlig er for en størrelse – eller rettere størrelser. For motivation kommer i mange former, og du behøver ikke være lige motiveret for alle aspekter i din jobsøgning, eller dit arbejde, for at lykkedes.

Du bliver klogere på hvordan du kan adskille forskellige motivationsformer, skarpere på hvad der motiverer dig mest og mindst – og at det er helt OK, at der er sådan. Vi giver også gode råd til hvordan du kan arbejde med din motivation både alene og sammen med andre

LinkedIn - Sådan gør du!

Oplægsholder 
Ask Lehrmann

Varighed
50 minutter

Beskrivelse
Du har med alt sandsynlighed en LinkedInprofil – det har de fleste.
Men vidste du, at over 34 procent af arbejdsgivere bruger LinkedIn som rekrutteringsværktøj, at sociale medier er et centralt rekrutteringsværktøj for større virksomheder, og at vigtigheden af sociale medier i rekruttering er stadig stigende?

Og vidste du, at der er en række ting, du kan gøre for at være i toppen, når virksomheder søger deres nye ansatte?

Sådan læser du et stillingsopslag og skriver en ansøgning

Oplægsholdere
Ask Lehrmann og Marianne Greve

Varighed
44 minutter

Beskrivelse
Det er ofte researchfasen som man springer hurtigst over, når man i midten af en travl jobsøgningsproces skal sende ansøgningerne afsted. Men det er ofte en fejl, for det er gennem udførlig research af jobopslag, hjemmesider, sociale medier og andet, at man som jobsøgende kan få den kant over de andre kandidater som kan lande en stillingen.

I dette webinar vil konsulenter Ask og Marianne gennemgå en god researchproces. Vi skal snakke om uopfordrede ansøgninger, at læse et stillingsopslag, at ringe til en virksomhed, og meget andet. Og så vil du være meget bedre klædt på til at skrive den bedste ansøgning!