Sygdom og fleksjob

Hvis du bliver syg, er det vigtigt, at du melder dig syg så hurtigt som muligt

De fleste virksomheder har klare procedurer for hvornår og hvordan, det skal ske. Du har ikke pligt til at oplyse, hvad du fejler.

Som funktionær har du ret til løn under sygdom. Medmindre der er tale om oplagt, selvforskyldt sygdom.

Sygemelding

Du skal informere din arbejdsgiver om, at du er syg ved arbejdstids begyndelse på den første hverdag, hvor du er syg.
Derudover skal du overholde de regler, der findes på din arbejdsplads om sygemelding – hvornår, til hvem og på hvilken måde.

Når din arbejdsgiver er korrekt informeret om sygefraværet, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Men det er en god idé at holde arbejdspladsen orienteret om, hvornår du regner med at være rask.

 

Syg før ferien

Din ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag.

Bliver du syg, før ferien er begyndt, har du ret men ikke pligt til at begynde den ellers planlagte ferie.

Ønsker du derfor ikke at begynde ferien skal den udskydes. Det gør du ved hurtigst muligt at give din arbejdsgiver besked om din sygdom. Sygemeldingen skal følge de betingelser, der gælder i din ansættelse.

Skal du for eksempel starte på ferie en mandag, men bliver syg i løbet af weekenden, skal du mandag morgen sygemelde dig til din arbejdsgiver efter arbejdspladsens almindelige sygemeldingprocedurer.

Syg under ferien

Din ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

Bliver du syg under din ferie kan du have ret til erstatningsferie, hvis følgende er opfyldt:

  • Du har lægelig dokumentation for sygdommen. Du skal selv skaffe skriftlig dokumentation fra en læge for sygdommens opståen under ferien. Dokumentation skal du selv betale for, og den refunderes ikke af arbejdsgiveren
     
  • Du har sygemeldt dig til din arbejdsgiver
     
  • Du har været syg et bestemt antal dage, hvilket anhænger af hvor mange dages lønnet ferie du har til rådighed i ferieåret.

Antal lønnede feriedage til brug i ferieåret

Antal dage med sygdom før erstatningsferie er muligt
25 dages ferie 5 sygedage under ferie
20 dages ferie 4 sygedage under ferie
15 dages ferie 3 sygedage under ferie
10 dages ferie 2 sygedage under ferie
5 dages ferie 1 sygedage under ferie

Du skal sygemelde dig på første sygedag og i overenstemmelse med de regler, der gælder omkring sygemelding på din arbejdsplads.

Opsigelse og sygdom

Selvom du har ret til at være fraværende fra dit arbejde på grund af sygdom, kan din arbejdsgiver godt opsige dig. Opsigelsen skal dog være sagligt begrundet, og du skal have din retmæssige opsigelsesvarsel.

120-dages-reglen
I nogle situationer kan din arbejdsgiver dog opsige dig med 1 måneds varsel. Det gælder, hvis du har været syg i 120 dage inden for 12 sammenhængende måneder.
Opsigelsen skal komme umiddelbart, efter at du har haft din 120. sygedag.

For at 120-dages-reglen kan være gældende, skal den stå i din individuelle kontrakt. Det er ikke noget, man kan nøjes med at aftale kollektivt på en arbejdsplads.

120-dages-reglen er afskaffet i det offentlige.

Kontakt KS
Hvis du bliver sagt op under sygdom, bør du kontakte KS. Hvis du er syg og har en 120-dages-regel i din kontrakt, kan du altid kontakte KS for at få at vide, hvornår du kan blive ramt af den.

 

Sygedagpenge er en tidsbegrænset ydelse

  • Kommunen skal løbende vurdere om du opfylder betingelserne for at få sygedagpenge, eller om du eventuelt skal tilbydes revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller andre foranstaltninger.
     
  • Der er indført en revurdering efter 22 ugers udbetaling af sygedagpenge. Her skal kommunen tage stilling til om sygedagpengene kan forlænges, om der skal tilbydes et jobafklaringsforløb eller du skal tilbydes en anden indsats.
     
  • Hvis dine sygedagpenge ikke kan forlænges, har du ret til et jobafklaringsforløb, hvis du fortsat er syg
     
  • Under er jobafklaringsforløb vil du få udbetalt en ressourceforløbsydelse, der er på niveau med kontanthjælp. Ydelsen er dog uafhængig af formue og ægtefælle/samlevers indtægt. Har du selv løbende indtægter fra f.eks. dit pensionsselskab for nedsat erhvervsevne, så modregnes disse i ressourceforløbsydelsen.
     
  • Du har ret til at sige nej til nogle behandlingsformer uden at miste sygedagpenge.
     
  • Fra 1. januar 2015 er der mulighed for at få en tidligere indsats ”fast track ordning”. Hvis du og din arbejdsgiver ønsker det, så skal kommunen tilbyde en tidligere indsats for at fastholde dig i jobbet.
     
  • Hvis du efter en lægelig vurdering har en livstruende alvorlig sygdom, kan sygedagpengene forlænges uden tidsbegrænsning.

Langvarig sygdom

Hvis du er syg i en længere periode, vil du skulle til sygesamtaler både med din arbejdsgiver og kommunen. Du vil også skulle udfylde forskellige erklæringer og blanketter i forskellige sygesituationer og kommunen har pligt til at lave opfølgning omkring din sygdom. Vi vil anbefale dig, at kontakte KS, hvis du får en sygdom, der betyder, at du skal være sygemeldt i en længere periode.

Sygesamtaler og erklæringer

Sygesamtale efter fire uger
Din arbejdsgiver skal som udgangspunkt holde en sygesamtale med dig inden fire ugers sygdom. Herefter skal arbejdsgiveren meddele kommunen, hvordan din situation er, og hvor længe man regner med at skulle have refusion for din løn.
Sygesamtalen kan eventuelt klares over telefonen. Hvis du ikke er i stand til at holde en telefonsamtale, skal du have en lægeerklæring på det - en såkaldt "friattest". En "friattest" erstatter den tidligere "lægeerklæring" og er blot en dokumentation fra lægen om, at din sygdom forhindrer dig i at deltage i samtalen - og/eller at dit sygefravær bliver lægeligt dokumenteret.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Du er kun forpligtet til at oplyse, hvilke begrænsninger du har i forhold til arbejdsopgaverne.

Mulighedssamtale efter otte ugers sygdom
Inden for de første otte uger skal du og din arbejdsgiver have talt om dine muligheder for at vende tilbage til arbejdet på fuld eller nedsat tid.

Hvis I er uenige om hvordan, og i hvilket omfang du kan vende tilbage til arbejdet, skal I holde en mulighedssamtale. Du kan vælge at have en bisidder med. Samtalen skal føre til, at der udfyldes en mulighedserklæring, som giver en realistisk beskrivelse af hvordan, og hvornår du kan komme tilbage på arbejde. Lægen skal sige god for, at den plan, I har lagt, er realistisk og i orden.

Tre forskellige lægeerklæringer

"Mulighedserklæringen" bruges ved længerevarende sygdom

"Friattesten" bruges som oftest i følgende situationer:

  • Hvis du ikke kan deltage i en samtale med arbejdsgiveren
  • Ved sygemelding i opsigelsesperiode, hvis du er for syg til at arbejde
  • Ved sygemelding under ferie
  • Som opfølgning på en mulighedserklæring

 En såkaldt "varighedserklæring", er en erklæring som arbejdsgiveren kan kræve, hvis man ønsker oplysning om varigheden af din sygdom.

Kommunen kontakter dig

Ved et længerevarende sygdomsforløb vil du blive kontaktet af jobcentret. Efter 5 uger vil du få tilsendt et oplysningsskema, som du har pligt til at udfylde og returnere til jobcenteret inden otte dage.
Det er vigtigt, at du returnerer skemaet rettidigt, da du ellers risikerer, at jobcenteret stopper dagpengerefusionen til din arbejdsgiver.

Hvis du forventer at være syg i mere end 8 uger skal du til en opfølgningssamtale på jobcentret senest 8 uger efter din første fraværsdag. Inden samtalen skal du have været til en samtale hos din læge – der skal udfylde en erklæring til kommunen omkring din sygdom.

Efter den første opfølgningssamtale på jobcentret, vil du løbende skulle til samtaler på jobcentret - mindst hver 4. uge. Hvis du er startet på arbejde på nedsat tid, kan opfølgningen foregå telefonisk.

Hvis din sygdom forhindrer dig i at deltage i personlige eller telefoniske samtaler på jobcenteret, skal opfølgningen foretages skriftligt. Det er vigtigt, at jobcenteret får besked med det samme, hvis du ikke kan deltage i samtalen.

Penge fra din pensionsordning

Hvis du gennem din ansættelse er med i en kollektiv pensionsordning, eller har tegnet en privat, kan du være omfattet af nogle gode ordninger.

Kritisk sygdom
Det kan være, at pensionen omfatter en kritisk sygdomsforsikring. Det betyder, at der kan udbetales et beløb på for eksempel 100.000 kr., hvis du bliver ramt af en kritisk sygdom. Pensionsselskaberne har en fortegnelse over, hvilke sygdomme det kan dreje sig om.

Midlertidig eller varig invalidepension
Hvis du i din pensionsordning betaler til en forsikring om erhvervsevnetab, kan det være, at du kan få tilkendt midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne af din pensionsforsikring. Typisk kan den midlertidige "invalidepension" komme på tale efter tre måneders uarbejdsdygtighed.

Helbredssikring
Helbredssikring er en sundhedsforsikring, som giver dig mulighed for at komme hurtigt til undersøgelse og få behandling på hospitaler, klinikker og hos speciallæger. Du skal typisk have en henvisning fra din egen læge.
 

Socialrådgiver i KS

Socialrådgivningen i KS henvender sig til medlemmer, der på grund af sygdom, har brug for hjælp i forhold til deres nuværende og fremtidige situation på arbejdsmarkedet.

Vi har både kendskab til sociallovgivningen og til dit fag og arbejdsmarked.

Du kan få hjælp i forbindelse med arbejdsskadesager, opfølgning på sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, etablering af fleksjob og klagesager.

Henvendelse til socialrådgiver Marianne Greve Jensen,

Direkte tlf.: 33 48 89 43

E-mail: mgg@kommunikationogsprog.dk

Fleksjob

Inden du bliver tilkendt et fleksjob, har du typisk været syg i en lang periode. Der er indhentet lægeerklæringer på, at din tilstand er varig og ikke kan forbedres. Du har måske være gennem et ressourcefoløb eller jobafklaringsforløb, hvor du sikkert har været i virksomhedspraktik for at afprøve, hvad du kan klare.

Fleksjob kan oprettes hos private og offentlige arbejdsgivere, og faktisk kan det også komme på tale for selvstændige. Du kan læse mere om mulighederne for fleksjob her.

Du kan hente hjælp i denne proces hos socialrådgiveren i KS.