Når du er offentligt ansat, er pension automatisk en del af din ansættelse. Det står i din overenskomst. I overenskomsten står både hvor meget, der indbetales i pension og hvilket pensionsselskab, der indbetales til.
Ansat på en akademisk overenskomst
Langt de fleste KS’ere ansættes på den akademiske overenskomst indgået mellem blandt andet KS og de offentlige arbejdsgivere – staten, kommunerne eller regionerne.
Det er din arbejdsgiver, som betaler hele pensionsbidraget. Du bliver altså ikke selv trukket for et eget pensionsbidrag. Bidragets størrelse er forskelligt i henholdsvis stat, kommune og region og fremgår af overenskomsten, som du kan finde her: Løn offentligt ansatte
Hvilket pensionsselskab pensionen indbetales til, afhænger af din uddannelse. De fleste KS’ere får pension indbetalt til PFA, men det kan altså, baseret på din uddannelse, også ske til andre. Hvilket pensionsselskab, der skal indbetales til for dig, kan du finde svaret på i bilagene til overenskomsterne. Eller ved at kontakte os: Kontakt KS om løn
Hvad indeholder pensionsordningen?
Pensionsordningen indeholder både en opsparing til alderspension og en række forsikringsdækninger, der sikrer dig også inden du går på pension. Det gælder, hvis du mister din erhvervsevne, hvis du bliver kritisk syg eller hvis du dør. Og så indeholder pensionsordningen i PFA også en Helbredssikring, som betyder, at du blandt andet kan få psykolog- eller kiropraktorhjælp og har adgang til online lægehjælp – også om aftenen og i weekenden.
Pensionsordningen i PFA er også fleksibel: Der er en række minimumsdækninger, men du kan individuelt justere mange af disse. Du kan også selv vælge investeringsprofil samt tage stilling til, hvor grønt, der skal investeres.
Med andre ord er pensionsordningen ikke bare én ting. Derfor har vi samlet en række videoer, hvor du hurtigt og nemt kan dykke ned i de enkelte dele. Du finder videoerne her: PFA Ekstern. Og hvis du vil læse mere, kan du gøre det her: Din pensionsordning i PFA