Ophavsret

Få styr på rettighederne


Ophavsrettigheder fylder en stor del af vores hverdag, uanset hvem vi er, eller hvad vi laver. Derfor er det vigtigt at have styr på hvem, hvad og hvor i forbindelse med ophavsrettigheder.
 

KS har her samlet den essentielle viden, du skal have for at få en forståelse for ophavsrettigheder, hvornår du skal ansøge om ophavsrettighederne, og hvornår det ikke er muligt.

Hvem har ophavsretten?

Den, der har lavet et værk, for eksempel forfatteren, kunstneren eller komponisten, har ophavsret til sin artikel, roman, maleri eller sang.

Ophavsmanden kan overdrage sin ophavsret helt eller delvist
Retten til at blive nævnt som ophavsmand (krediteret) kan dog kun overdrages i begrænset omfang. Den, der overtager ophavsretten eller dele af den, må heller ikke ændre værket eller bruge det i sammenhænge, som kan skade ophavsmandens kunstneriske eller litterære anseelse.

Hvad kan jeg få ophavsret til?

Ophavsretten omhandler værker. Det vil sige produkter, som er resultatet af en personlig, skabende og selvstændig proces. Der skal med andre ord være tale om et produkt med en vis originalitet.

Der stilles dog ikke særligt store krav til, hvor originalt værket skal være, og de fleste artikler, musiknumre, reklamer og billeder, man møder i hverdagen, er som regel beskyttet af ophavsretten.

Loven nævner specifikt en række typer af værker, som kan være ophavsretligt beskyttede:

  •     Skønlitterære og faglitterære værker
  •     It-programmer
  •     Kort, tegninger eller modeller
  •     Musikværker
  •     Sceneværker
  •     Film eller fotografier
  •     Billedkunst og brugskunst
  •     Bygningsværker.

Men inden for de overordnede overskrifter er det kun fantasien, som sætter grænser. For eksempel er der ophavsret til reklametekster, hjemmesidelayout, interviews, tv-programmer og formentlig også programkoncepter, mens det er usikkert, om man kan få ophavsret til reklameslogans.

Har jeg ophavsretten til en oversættelse?

Oversættelser og andre bearbejdelser af et værk kan være beskyttet af ophavsretten under forudsætning af, at oversættelsen er tilstrækkelig original.

Det vil sige, at korrespondenten ikke får ophavsret til oversættelsen af almindelige forretningsbreve, hvorimod for eksempel oversættelsen af titlen til Hemmingways roman "Hvem ringer klokkerne for" er ophavsretligt beskyttet.

Oversætteren skal under alle omstændigheder have forfatterens tilladelse til at udnytte oversættelsen, og det kan kun ske i samme omfang, som forfatteren til originalværket har mulighed for at gøre det.

Hvad gælder for it-programmer?

It-programmer anses, ifølge loven om ophavsret, som litterære værker.

Hvis programmet er udviklet af en medarbejder som et led i arbejdet, overgår ophavsretten til medarbejderens arbejdsgiver.

Det er ikke tilladt at fremstille kopier af it-programmer til privat brug eller fremstille eksemplarer til undervisningsbrug, biblioteksudlån med videre.

Hvis du investerer tid og/eller penge i at producere en tabel, katalog eller database, får du ophavsret til produktet. Investeringen skal dog være af et væsentligt omfang.

Ophavsretten gælder i 15 år fra fremstillingen.

Kan jeg få ophavsret til en idé?

Du kan ikke få ophavsret til idéer
Får du en god idé til en artikel eller reklamekampagne, opnår du først ophavsret, når idéen er ført ud i livet. Deltager du i erhvervsmæssige idéudvekslinger, kan du eventuelt indgå konkrete aftaler om hemmeligholdelse eller honorar for at deltage.

Bygger du videre på en af dine kollegers idéer, er det god skik at kreditere vedkommende. Det kan få negative konsekvenser for ethvert samarbejde, hvis man "glemmer", hvem der oprindeligt fik ideen eller kommer til at sælge en andens ide som sin egen.

Når jeg overdrager eller sælger ophavsretten

Når du overdrager eller sælger din ophavsret, er det nødvendigt at være meget konkret i forhold til, hvilken del af din ophavsret du overlader til andre.

Du skal sørge for at få en kontrakt, som klart beskriver omfanget og betingelserne for udøvelse af de rettigheder, der overdrages.

Punkter til kontrakten

  • Royalty, forskud størrelse og betalingsvilkår
     
  • Hvor, hvornår og i hvilke medier skal værket offentliggøres? Hvordan skal du krediteres som forfatter og hvor?
     
  • Ret til at ændre i værket
     
  • Tidsfrist for hvornår værket skal udgives, og hvad skal der ske, hvis erhververen ikke udnytter værket
     
  • Hvor længe må rettighederne udnyttes?
     
  • Den geografiske udnyttelse, er det udelukkende i Danmark, Europa eller også USA og Asien?
     
  • Hvor mange oplag/eksemplarer skal værket udkomme i?
     
  • Indtægter ved salg af merchandise

Du kan altid kontakte KS for rådgivning omkring kontrakter og ophavsret.

Hvad må jeg citere?

Det er tilladt at citere fra andres tekster, og du kan gøre det uden at få tilladelse fra ophavsmanden.

Et citat er lovligt i ophavsretslovens forstand, hvis der er en god grund til at citere, og der citeres i overensstemmelse med god skik. Forudsætningen er dog at værket, du citerer fra, er offentliggjort på lovlig vis.

Der er altså ikke faste regler for, hvor stor en del af en andens værk du må låne. Det afhænger af sammenhængen.

Overordnet er det god skik kun at lade en lille del af den andens værk indgå i din tekst.

Hvor længe gælder ophavsretten?

Ophavsretten til et værk gælder 70 år efter, at værkets ophavsmand er død.

Er ophavsmanden ukendt, regnes fristen fra den dato, hvor værket blev offentliggjort.

For værker, som ikke er offentliggjort, gælder der en frist på 70 år fra værkets skabelse.

For databaser og kataloger gælder ophavsretten i 15 år fra værkets fremstilling.

Når ophavsretten er krænket

Hvis du mener, at din ophavsret er krænket, eller nogen beskylder dig for at have krænket deres ophavsret, kan du kontakte Kommunikation og Sprog for rådgivning og forhandling af dine rettigheder.

Som ophavsmand er det desuden en god idé at overveje de fremtidige samarbejdsrelationer og baggrunden for krænkelsen, inden man skrider ind over for en eventuel krænkelse af ens ophavsret.

Hvad er straffen?

Krænkelser af ophavsretten straffes med bøde og i særligt grove tilfælde med fængsel i op til et år og seks måneder.

Hvis du krænker andres ophavsret, har den, der har ophavsretten, krav på et rimeligt vederlag for udnyttelsen og erstatning for den skade, som overtrædelsen har medført.

Kontakt KS for konkret rådgivning.